To danske sangerinder udgivet næsten samtidig på store, internationale pladeselskaber var hverdagskost for få år siden, da rock-mamas som Anne, Sanne, Hanne og Lis skridtede scenen af.

Selv om deres regeringstid ikke er ganske slut, er virkeligheden en ganske anden for de yngre musikalske medsøstre. Der udkommer ganske vist langt flere plader med originale danske sangerinder end nogensinde tidligere på små, alternative og ofte selvejede selskaber. Men opmærksomheden og gennemslagskraften tåler ikke sammenligning med datidens dronninger.

Frygter ikke det folkelige
Så meget desto mere glædeligt er det, at den 23-årige københavner Sys Bjerre kommer spankulerende med et selvstændigt, originalt, swingende, legesygt og frem for alt ærligt debutalbum.

I sommer har vi alle lært hendes hævngerrige og svegne alter ego, ’Malene’, at kende på nettet eller i radioen. Og lyttet os frem til, at her er den unge sangerinde, der ikke frygter det folkelige, men tværtimod kan formulere sig mundret og effektivt både musikalsk og sprogligt.

Ægthed og humor
Den på en gang letbenede og bitre sang om at rydde op efter ham, der tog til »Marielyst med Malene« viser, at had er et mindst lige så godt brændstof for en god popsang som lyserød kærlighed, selv om Sys Bjerre måske snubler lidt over søgemaskinerne: »Hvis du googler funny dick, kan du se den på Yahoo«.

Hvis det er en lille fodfejl, er den hurtigt tilgivet. For netop vedstående fejltrin, ærligheden og humoren er noget, en hel generation af kvinder med afsæt i ’Sex and the City’ kan spejle sig i.

Vittige betragtninger
Sys Bjerre, der karakteristisk optræder på coveret i brudekjole med en hotdog med hele svineriet i hånden, er – groft sagt – en syngende klumme fra Eurowoman.

Men selv om der er mange vrisne hanelefanter og vrantne hundyr, der får den sure hvidvin galt i halsen over den slags tekster og tv-serier, er de jo i bedste tilfælde ekstremt elegante og vittige betragtninger over livets realiteter. Nøjagtigt som Sys Bjerres legende lette sangunivers.

På kanten af revyen
Hvor der er langt mere end Malenes kontrollerede vrede at glæde sig over. Sange som ’Afrika og min dårlige samvittighed’ og ’Gør det selv’ bevæger sig måske på kanten af revyen.

Men lever i kraft af Sys Bjerres insisteren på, at det er ok at være både 23 år, sig selv og ikke verdensfjern, distanceret i de fordomme, der ofte gør det ud for sikker viden hos de af os, der har et par år mere på bagen.

Lillepige-stemme
Det er denne ægthed og djærvhed, der får sangene til at leve, snarere end et frådende feministisk raseri og det hule »fuck dig« fra det ligesindede bysbarn Anna David.

Det ville slet ikke passe til Sys Bjerres charmerende lillepige-stemme med kokette knæk og fraseringer, der er mere kælne end vrissende.

Klassiker potentiale
Sammen med den musikalske rummelighed og legelyst, der får udtrykket til at lyde let og hyggeligt, er det den næsten naive ungdommelighed, som får sange som ’Kegle’, ’Lille pige’, ’Pik’, ’Alt for fladt’ og ’Pisseirriterende’ til at besidde et umiddelbart klassikerpotentiale, man normalt ellers forbinder med giganter som Kim Larsen.

Eller Anne Linnet. For firsernes store damer og datidens musik synes at være en større inspiration for Sys Bjerre end hendes jævnaldrende kolleger.

Uforfalsket fornøjelse
Og tag ikke fejl. ’Gør det selv’ er ikke et album af musikalske uddrag fra poesibogen om ulykkelig ungdomsforelskelse. Der er brod i den herligt fabulerende ’Lille pige’ med spisevægring som underlag og i ’Pisseirriterende’ får Sys Bjerre blankt tilbagevist alle dem, der måtte stå klar med gode råd i kulissen.

»Så er det pisseirriterende, at du ikke kan forstå/ at omme bag ved mine skyer er himlen ikke altid blå«. Nej, hun kan efter eget udsagn alle tekster med Nik & Jay og Steppeulvene udenad, hvilket er mere end sandsynligt. I hvert kan Sys Bjerre selv, så det er en ren uforfalsket fornøjelse at være med på en lytter.