Det er som altid et stilfærdigt mood med Tina Dickow.

Dickows femte album ’A Beginning A Detour An Open Ending’ er reelt tre EP’er samlet til en slags trilogi sat i scene med en klædelig musikalsk enkelhed.

En enkelhed, der er en slående gevinst på en født klassiker som ’In Love’. Tina Dickow understreger, at hun er en rasende begavet sangskriver og en sangerinde støbt i ét smukt stykke.

Uforudsigelighed mangler
Hvad man stadig savner efter at have lyttet til ’A Beginning’, er en form for uforudsigelighed, der kan ryste den usvigeligt sikre smagfulde følsomhed en lillebitte smule i sin grundvold.

Og noget andet end den samme gamle melankolske kærlighed at trampe rundt i.

At skrive en sang om at se verdens elendighed på tv og tænke tanker, om man nu også udnytter sit liv ordentligt, gør det ikke på ’Some Other Day’, mens ’Quarter To Forever’ rummer en form for fortælling og pointe, som antyder, at drømmen om at blive en dansk søster til Rickie Lee Jones og Suzanne Vega måske ikke er så urealistisk endda.

Fornemt.

Afveksling i anden omgang
Men den mere løse tilgang med de 3-i-en har faktisk åbnet op for den savnede afveksling og impulsivitet.

Det er spændende at konstatere, hvordan udsynet og stemmemunden åbner sig på ’A Detour’.

Omverdenen strømmer ind i sangskriverens lukkede univers, fortætter sig til eftertænksomhed og bliver hurtigt mere iltrig.

Man kan næsten høre den boble i den dejligt kraftfulde fortolkning af ’Fallen Madonna’ eller de uventede retninger musikken tager på ’Glow’ og ’London’.

Det er, som det hedder på ’An Open Ending’, ’A New Situation’, når Tina Dickow synger om at drømme sig om bord på rumraketter. Eller når hun på ’Magic’ overbevisende skildrer iskold hotelsex.

Mere levende
Det er, som om Tina Dickow har turdet tænke sig lidt mindre grundigt om. Så kan man pludselig opdage, at man kan noget andet end det, man har kæmpet så hårdt for at mestre til perfektion.

At være perfekt er ikke så spændende som at være levende fra det ene forskellige minut til det andet.

Ny Tina Dickow
Det, der ligner en kliché på ’Some Other Day’, ligner faktisk efterhånden ny indsigt og udsyn.

En ny tilgang, en ny inspiration og en Tina Dickow, der tør give slip og springe til live og ikke denne gang lyder, som om et album er en lektie fra sangskriverakademiet, der skal løses efter en lige snor og faste regler.

Det helt rigtige album at fejre den nye pris med. Nu passer pengene faktisk.

Læs flere cd-anmeldelser på ibyen.dk