Når man lægger øre til højsæsonens strøm af selvsikre og formafsøgende rockudgivelser, er det svært at forstå, det kun er få år siden, mange betragtede rockmusik som en dinosaur, der kun ventede på de sidste detaljer i begravelsesritualet for definitivt at træde ind i fossilernes verden.

Når situationen nu er en anden, skyldes det ikke mindst nye bands som TV on the Radio fra New York. Som med held udfordrer og omformulerer rockens støbeformer kombineret med en voksende sans for at skabe basalt medrivende rytmik.

Hvilket er mere slående end nogensinde på efterfølgeren til ’Return to Cookie Mountain’.

Svimlende blanding af stilarter
Men selv om gruppen under ledelse af Tunde Adebimbe og David Sitek nu spiller stort og iørefaldende ud, fastholder de på det tredje album ’Dear Science’ en svimlende blanding af stilarter og svipture til ydre og indre rum.

På ’Lover’s Day’ lyder det, som om et funky etiopisk hornorkester pludselig braser ind i et tattoo-optog, mens ’Red Dress’ syder, og ’Golden Age’ lyder, som om Prince er blevet smuglet ind ad fortidens bagdør.

Men helt afgørende betyder det ikke, at TV on the Radio forfalder til kun at være opfindsomme og nysgerrige.

Nedsmeltet blæsersektion
Her er kernekollisioner, der som i et stilarternes CERN skaber nye mulige mønstre at følge i stoffet. ’Crying’ er et dugfrisk hit bygget på en helt uforudsigelig kombination af gammeldags funkguitar, opløftende harmonier og en nedsmeltet blæsersektion

Der er kompleks soul og i mange af ordets betydninger sorte tonefald på et album, der langsomt, men sikkert samler sine adspredte tråde til et stramt, changerende lydbillede.