Sidste år fik Paul McCartney, der ikke bare er blevet sixty four, men nu også er fyldt 66 år, vist, at sangskriveriet ikke fejler det fjerneste på det nærmest mesterlige soloalbum ’Memory Always Full’.

Her tog McCartney sig selv, sin historie, sin alder og sin samtid alvorligt som afsæt til at servere en stribe velskrevne og holdbare sange.

Uden hang til pænhed
At den kreative kraftpræstation ikke var en et enestående tilfælde, understreger eksbeatlen med sit fritidsprojekt, The Fireman, i samarbejde med bassisten og produceren Youth.

De to udsendte i 1990’erne to elektroniske album uden den store gennemslagskraft. På ’Electric Arguments’ træder sir Paul i karakter som sangskriver og sanger uden den hang til pænhed, der så ofte har klæbet til solokarrieren.

Sammenklippede kollager
Som producer og arrangør sørger Youth for, at sangene aldrig stivner i vante formler. Ofte får de lov at hænge i luften som skitser, lydfragmenter eller sammenklippede kollager, lidt ligesom disse dages stærkt omtalte 40-års jubilar, ’The White Album’.

Albummet åbner med den spøjse titel ’Nothing Too Much Just Out Of Sight’ kommer bragende på samme måde som ’Helter Skelter’ i sin tid med nærmest primale brøl fra vokalisten McCartney.

Der er flere links til den berømmede dobbelt-lp på ’Highway’, en hæmningsløst iørefaldende fætter til ’Birthday’ fra dengang, mens sange som ’Travelling Light’ hylder den folkemusik, McCartney altid har været begejstret for.

Varieret album
Legelysten er større end ambitionerne på et mildt sagt varieret album, som netop derfor ender med at blive spillevende og værd at vende tilbage til for lige at tjekke detaljerne.

Eller bare nyde en sang, der slet og ret er lækker og luftig som ’Sun Is Shining’. Nå, det gør den ikke? Så må vi jo drømme, og det er disse elektriske argumenter særdeles velegnede til.