Allerede fra starten af den karriere, der har gjort dem til Skandinaviens største rockband, befandt Kent sig i selve hjertet af den svenske folkesjæl.

»Det är väl löjligt/ men jag vill vara glad«, sang en ung Joakim ’Jocka’ Berg med nærmest undrende stædighed i ’Håll i mig’ tilbage i 1991, da Kent stadig hed Jones & Giftet.

Sangen er en af de i alt 15 sange, der for første gang udgives i det gigantiske bokssæt med det enkle navn ’Box 1991-2008’.

Svensk grundighed
På 10 cd’er har Kent samlet i alt 133 sange, hvilket med undtagelse af to engelsksprogede album, ingen behøver savne, er alt, hvad gruppen har indspillet.

Svensk grundighed fornægter sig ikke, og sådan skal man vel i princippet samle et bokssæt i stedet for alle de halvfærdige æsker, der er udgivet i tidens løb.

Vi præsenteres ifølge det omfangsrige hæfte, der på grund af de genoptrykte og i Kents tilfælde ofte oversete tekster er sættets egentlige scoop, for gruppens »traumatiske ungdom, tvivlsomme modenhed og modvillige middelalder«.

Mod større mål
Med den ekstreme vellyd og indbydende lækkerhed, der har fulgt Kent hele vejen som underlægning, er bokssættet også en rejse fremad mod større og større mål, kulminerende med de tre sidste plader, mesterværkerne ’Vapen & Ammunition’, ’Du & jag döden’ og sidste års elegant elektroniske ’Tilbaka till samtiden’.

Fra de første skridt på ’Kent’ fra 1995 var det indlysende, at her var et uhyre ambitiøst band, der kendte alt til den mange gange glemte sandhed, at den bedste vej til bred succes i rock er at levere gode melodier.

Når man kommer fra den forfrosne industriby Eskilstuna, har man med sikkerhed oplevet den store skandinaviske depression og mærket den grundlæggende følelse af ensomhed i Sverige – »ett iskallt Ikea-land« samt mærket de gyldne øjeblikke, der gudskelov kan jage begge dele på flugt for en stund.

Eksalteret melankoli
Og netop den bundløse melankoli og det eskapistisk eksalterede har altid vekslet hos Kent.

Omsætter man vekselvirkningen til musik, er det mødet mellem punkinspirerede, energiske indiebands som hjemlandets eget Imperiet, og synthesizerbaseret, lækker melankoli i stadionstørrelse a la Depeche Mode, der ligger under Kents altid melodiske udfoldelser.

På debuten mødte man et ungt orkester, som virkede stærkt inspireret af den britiske indierock som det tidlige Radiohead.

Mellem U2 og Depeche Mode
Hørt retrospektivt er der tale om en lovende debut, som dog ikke var overbevisende.

Det var tydeligt, at Kent måtte arbejde frem imod den stil, som dog allerede begyndte at vise sig på det andet album, ’Verkligan’, hvor både U2 og Depeche Mode dukkede op i lydbilledet.

Senere er Kent bare vokset og vokset.

End ikke det forgæves forsøg på at slå igennem internationalt med engelsksprogede og sprogligt klart fattigere udgaver af ’Isola’ og ’Hagnesta Hill’ har kunnet standse raketfarten mod toppen af skandinavisk rock.

Forklaringen findes på de syv studiealbum, Kent har udgivet.

Stærk kvalitetskontrol
At de alle har været præget af stærk kvalitetskontrol, kan man overbevise sig om ved at lytte til de ekstranumre, bokssættet byder på.

Med meget få undtagelser, som den smukke og komplekse minisymfoni ’Din skugga’, der af uransagelige grunde ikke kom med på ’Verkligan’, er det meget svært at finde noget, som burde have været udgivet her.

Stærkt står også det eneste helt nye nummer, den pompøse rocker ’Håll dit huvud högt’, der blev optaget under en koncert hjemme i Eskilstuna i sommer og derfor er en af de meget få liveindspilninger, Kent har udgivet.

I boksen får vi dog et par mere fra en radiosession i Holland. Det inkluderer også den i forvejen udgivne opsamling ’B-sidor 95-00’, som her også får en fortsættelse med b-siderne fra år 2000 til nu.

Hvorfor et bokssæt?
Med de forbløffende få glemte skatte fra Kents lagerrum kan man måske nok undre sig over, hvad et bokssæt skal til for?

For de i forvejen indviede og trofaste fans er gevinsten ved at få en lille sort kasse, hvori hvert album er forsynet med nye og stærkt prætentiøse omslag, der ligner kalkmalerier fra middelalderen, til at overskue.

Langt sjovere er det omfattende hæfte, hvori især fotografierne af virkeligt mærkelige versioner af det i forvejen kostelige begreb ’svenskerhår’ vil vække moro.

Udover de lykkeligt gengivne tekster til alle sange byder hæftet på et langt interview for folk med historisk interesse og mange dateringer til ære for kalenderfetichister.

Gods for nye lyttere
Men for nye lyttere, der måske ikke kender gruppens historie og udvikling, er der gods at hente i den overskuelige og godt redigerede boks til en rimelig pris.

»Det er vel løjerligt/ men jeg vil være glad«, sang de følsomme unge mænd fra Eskilstuna. Det var måske også løjerligt, men de havde også nogle uskandinaviske ambitioner om at blive de største.

Det er Kent for længst blevet. Målene er nået og ambitionerne indfriet, hvorfor titlen på sidste års ’Tilbaka till samtiden’ var både velvalgt og begavet.

På det album finder man den luftige ’Berlin’, der står som et spejl over hele Kents æstetik og karriere.

Gruppen blev undfanget i et ekko af firsernes sorttintede synthesizerrock med de blanke flader og en koldkrigsromantik med hjemstavn i netop Berlin samt en helt anderledes rodfæstet svensk kulde.

Begge dele formåede Kent at tø op på rejsen fra nøje udregnet stil til stensikker stilistisk rock med et menneskeligt ansigt og bankende hjerte.

Respektindgydende rejse
En imponerende og respektindgydende rejse, der nu er dokumenteret og samlet i boksform.

Ikke underligt, at pistolen, der er fotograferet på den lille sorte kasses omslag, stadig ryger. Kent har i så sjælden grad ramt sine egne store mål, at det bliver ekstremt spændende at drage videre i selskab med svenskerne herfra.

Læs flere rock - og popanmeldelser på ibyen.dk