Ingen kunne ane, at en kinesisk helaftensfilm med så en fjollet titel som 'Tiger på spring, Drage i skjul' (og den er ikke spor mere forståelig på originalsproget: 'Wo Hu Zang Long') kunne gå hen og blive den mest indtjenende fremmedsprogede film, der nogensinde er udsendt i USA. Men pengene strømmede ind - skarpt fulgt af den ene filmpris efter den anden, bl.a. en Bodil. Filmens komponist Tan Dun, som er en gigantisk musikalsk stjerne i Østen, satte sig på tre af filmens 14 Oscar-nomineringer. En af dem fik han byttet til en rigtig statuette, nemlig den for årets bedste soundtrack.

Det var derfor helt forventeligt, at Tan Dun også kom til at stå for musikken til Zhang Yimous 'Hero'. Det musikalske sprog minder stærkt om forgængerens: genuin kinesisk i anslaget, dog ikke mere, end at ikke-kinesiske ører også kan klare den eksotiske most. Det sørger især Itzhak Perlmans violinsoli for. Man får ikke mulighed for at glemme, at 'Hero' er en passende blanding af historiefortælling fra myternes fjerne Kina, actionscener, der ophæver tyngdekraften, og sidst men ikke mindst en poetisk romance. Man skal ikke forvente, at Tan Dun lader sin musik mandsopdække de mange akrobatiske sværdkampe.

Et brummende kor af dybe basstemmer anslår her og der et martialsk tonefald. Ellers er musikken over lange strækninger nærmest skrevet for sin egen skyld - og viet de blide, blomstrende stemninger, som filmen er mættet med. Det kan blive lidt kedeligt i længden med al denne akustiske duft af kirsebærtræer. Stilen er ikke så håndfast og prosaisk, som vi er blevet vænnet til gennem godt 70 års bombardement fra Hollywoods filmindustri. Det præger i højeste grad den poetiske baggrundsmusik, som virkelig skal tages på ordet: Den fungerer som et smukt og fremmedartet bagtæppe for både heftige kampe og heftige lidenskaber: Men til gengæld har hverken kampene eller lidenskaberne sat sit præg på den.