Annonce
Annonce
Annonce
Musik 13. feb. 2009 KL. 11.24

The Broken Beats skiller sig ikke ud

Med sit andet album bliver The Broken Beats endnu et ungt håbefuldt dansk band, der synger og spiller rock på engelsk.

Anmeldelse The Broken Beats

Politiken synes
Politiken synes
Titel You’re Powerful, Beautiful And Extraordinary
Produceret af Kim Munk, Søren Fledelius & The Broken Beats
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Med sit andet album møver The Broken Beats sig ind på det groft overbefolkede område, hvor unge håbefulde danske bands synger og spiller rock på engelsk.

Flotte arrangementer præger albummet, hvor de tre første numre, ’The Rules’, ’Into The Sunshine’ og ’All The Diamonds’, syder og bobler af overskud og forskellige sofistikerede lag af filmisk kitsch.

I de lyse registre i de højere luftlag er sangeren Kim Munk en oplevelse, men noget mere jordstrygende i andre situationer, f.eks. ’Enemies Turn To Stone’.

Noget tilsvarende kan man generelt sige om musikken. Når den svæver på en sky af overskud, er det i lange stræk fornemt iscenesat.

Men når de enkelte sange får sat kniven for struben, savner man som på så mange andre nye danske cd’er kvalitet i sangene og tilstedeværelsen af en producer med mandat til at yde de selvkørende kunstnere modspil.

En tur i vridemaskinen
Arrangementerne er berusende og opfindsomme, men sætter man sangene stolen for døren, virker mange af dem, som om de godt kunne have tålt mindst en tur mere i vridemaskinen.

Bedømt på lyd og arrangement lever ’You’re Powerful, Beautiful and Extraordinary’ dog altså flot op til sit navn.

Så måske ville løsningen for gruppen med de oplagt talentfulde takter være at sparre med en tekstforfatter og dyste med en vrissen producer med hår på brystet.

I hvert fald hvis man næste gang vil skille sig ud fra den aktuelle syndflod af kvikke og nærved og næsten engelsksprogede danskerbands.