De står på skuldre af giganter, de albumdebuterende esbjergensere i Kellermensch.

Bandnavnet er hentet hos Dostojevskij, og kvintetten siger selv, at den har hentet inspiration til den mørkstemte rock hos den ekspressionistiske malergruppe Die Brücke, bibelorkanen Nick Cave og de progressive skyggemestre i Tool.

De referencer kan Kellermensch fra den danske vestkyst ikke leve op til i kvalitet, men i koordinaterne mellem de forskellige inspirationskilder har de fem ambitiøse musikere fundet en lyd og avlet en sangskrivning, man ikke møder til hverdag i det danske musiklandskab.

Growlende metal
Kellermensch spænder deres sange ud i et heftigt kontrastfelt mellem melankolsk undergangsrock og growlende metal – med små broer af trædeorgel, gulvbas og cello hen over et dyb af fortvivlelse.

Er der øjeblikke på ’Dead End’ af Radioheadsk skønhed, bliver de passet op af en svovlspydende grim vokal, og selv om det ikke er storladent eller muskuløst produceret, og trommerne er en anelse for spinkle, trænger de gode melodistumper sig frem igennem aggressionerne.

De dygtige kældermennesker tager også konkret livtag med et par helte, da de fortolker både Neil Youngs ’Don’t Let It Bring You Down’ og Tom Waits’ ’Dirt In The Ground’.

Legen med Youngs 1970-klassiker sætter ikke originalen i relief påny, mens Tom Waits’ oprindeligt fremragende dødsode faktisk bliver genåbnet, så den pludselig brøler fra sig uden at miste sensibiliteten fra sangens jordslåede tristesse.

Her viser Kellermensch, at de sagtens kan finde balancen på giganternes skuldre.