Hvis man er på udkig efter den ungdommelige energi i dansk rock, skal man spejde efter Troels Abrahamsen.

Der er mange andre strømførende sangere og bands, der hælder ren energi på album og får det til at suse for ørerne og blodet til at rulle hurtigere (tænk på Frederik Thaae eller Dúné), men lige nu er der ingen med samme pondus og überaktivitet som den fuldskæggede musiker på Nørrebro.

En musikalsk hvirvelvind
Det er imponerende, hvad den bare 25-årige Troels Abrahamsen allerede har haft fingrene i.

Som forsanger i bandet Veto har han siden debuten i 2005 høstet masser af priser og været en af bannerførerne i den electrorockende keyboardgeneration, hvilket ind til videre kulminerede med albummet 'Crushing Digits', der var et af sidste års bedste album.

Derudover har Abrahamsen produceret så forskellige navne som hardcore-hiphopperne Suspekt, synthbandet Turboweekend og Mikael Simpson.

Men ikke nok med det.

Indimellem koncertturneer og livet som studietroldmand har Troels Abrahamsen udgivet et par soloplader, hvor han under pseudonymer har udfoldet sine evner som elektronisk musikkomponist.

Ud over det lidt fjollede producer-alias Supertroels har Troels Abrahamsen på albumudgivelser gemt sig bag navne som I Know That You Know og Mockin' Bird, men nu skriver den musikalske hvirvelvind sit eget navn på albumcoveret på det tredje soloudspil.

Nænsomt klaverspil
Hvis det skal ses som et udtryk for, at vi nu bliver inviteret indenfor i kernen af Troels Abrahamsens edderkoppespind, er det et skrøbeligt og ensomt centrum, alle de enorme energiudladninger kommer fra.

I kontrast til de larmende og aggressive toner i Veto indledes 'WHT' med nænsomt klaverspil.

Det slår en melodisk lavmælthed an, der ligger under alle de tolv sange, selv om nogle undervejs blusser op og maskinelt lader rytmerne falde tungt omkring Abrahamsens træfsikre melodilinjer.

Kilet ind i Abrahamsens poplette fraseringer vibrerer den her melankoli, der lyder som en hudafskrabning på stemmen og gør ham til en fremragende sanger.

Distance til verden
Teksterne er gennemhullet af fremmedgørelse og distance til verden, »I do love you like I'm supposed to/ I do need you but I learned to switch it off«, tonen er dunkel som celloen på samme sang, og selv om flere tracks har klubfornemmelser, står de hedonistiske konfettikanoner uberørt hen.

Hele albummet minder om det mørke aftryk af farver, et hvidt lysglimt efterlader på hornhinden.

Ligesom albumtitlens tre konsonanter er efterladenskaberne fra ordet 'White'.

Enkelt i essensen, men nuanceret i produktionen iscenesætter Abrahamsen sig selv i en række sammenstød.

Mellem genrer i 'Shine Your Light', hvor en gospelhymne akkompagneres af huggende elektroniske impulser.

Mellem tider i 'When You're Ready, Let Go', hvor Stravinsky-samplede strygere står på spring under en vokal, der kunne være en morgensøvnig Justin Timberlake.

Mellem det håndspillede klaver og de uroligt murrende programmeringer.

Kun første etape
Eksperimenter og kabaler, der aldrig mislykkes, men er særligt vellykkede på den flotte danseinvitation 'End Scene' og i den fængende skrøbelighed på 'You Don't Get Me At All'.

Det er ikke et spektakulært album, og den rastløse tristesse bliver indimellem for ensformigt indrammet af de tunge rytmer.

Det kan Abramhamsen nu nå at lave om på, inden året er omme.

'WHT' er kun første etape af et planlagt udgivelsesforløb af sange, der udspringer af hans stigende dj-aktivitet på den danske klubscene.

Hermed sendes de indadvendte sange i kredsløb, siden følger en række ep'er under navnene 'BLCK', der efter sigende er mere techno- og kluborienterede.

Her finder Abrahamsen forhåbentlig frem til nogle mere dynamiske formler at sætte sine fremragende kompositoriske evner på.

Men det er nok ikke det eneste, vi kommer til at høre fra den kant.

Troels Abrahamsen er ikke jo Troels Abrahamsen for ingenting.