Det skorter hverken på ungdommens mod eller forbløffende tidligt erhvervet dygtighed, når Dúné skal forsøge at følge sin på alle måder succesfulde debut fra 2007 op.

Efter ’We Are In There You Are Out Here’ er ’Enter Metropolis’ nærmest et katalog over alt det, der foregår i hovedet på unge mennesker, når de skal ryste æggeskallerne ud af håret og mærke luften bære vingerne.

LÆS ANMELDELSE Duné er andet kuld superhelte fra Skive

Åbningsnummeret ’Time to Leave’ er en regulær meditation over, hvad det vil sige at flytte hjemmefra og, som albumtitlen antyder, sætte kursen mod storbyen.

Mens man åbenbart, næsten allerede inden man er ude ad døren, er i gang med at revidere sine forældres rolle i opvæksten. De var nok ikke så tossede alligevel, de gamle, med al den tyngende kærlighed.

Hvilken revolution?
Dúné blæser også til ’Revolution’, men hvad den sådan nærmere går ud på, svæver lidt i vinden.

Måske fordi Dúne trods alt er så unge endnu, at de stadig er mere gammelkloge end rebelske og musikalsk mere skråsikre end søgende.

Gammeldags ung
Typisk nok er Matthias Kolstrups tekster både ærlige, ambitiøse og personligt fokuserede, men med mellemrum plaget af pseudohøjtidelige gammeldags udtryk som »thee«, »they stained shall bee« og »tender bliss«.

Dúné er på albummet flyttet til storbyen, og i virkelighedens verden er de godt i gang med at slå igennem internationalt med deres træfsikre ’indielectrorock’ med det potente snit.

Svære at vurdere
Men de er også stadigvæk så unge, at det på basis af ’Enter Metropolis’ er svært at vurdere gruppens potentiale på både den dybere og den lange bane.

Bandets stensikre udtryk og hidsige energiske appel ikke er svækket en tøddel, men snarere i endnu højere grad komprimeret.

Det betyder, at ’Enter Metropolis’ er et stærkt bud på en stribe fuldtræffere inden for Dúnés hårdt rockende variant af den populære electrorock, hvor rockguitaren og synthesizeren konstant kæmper om overherredømmet.

Lidt variation
Men det er et meget kompakt produceret album, hvor der hverken er megen plads til mange pusterum eller større variationsbredde. Man kan sige, at det er noget af et luksusproblem.

Når Dúné synger om begær på ’Heat’, ser tilbage på ’Memories’ eller frem på ’Final Party of the 21st Century’ sker det med medrivende energi og en næste skræmmende rutineret sans for at lægge snittet i et nummers puls med optimal effektivitet.

’Heiress of Valentina’ er et af flere eksempler på, at sangskriver Matthias Kolstrup også har blik for de mørkere sider af storbyens fristelser.

’Enter Metropolis’ har således masser af alt det, man med rimelighed kan forvente af Dúné. At dygtigheden og ambitionerne rækker langt er så rigeligt bevist med gruppens andet album.

Lidt for sikkert
Hvad mangler da så albummet med sin lidt for sikre og behagesyge produktion rundt om alt det, der rumsterer inde i hovedet på sangskriver Matthias Kolstrup?

En virkelig antydning af, om Dúné blot er en usædvanlig dygtig samling unge musikere, eller om det rent faktisk er et band, der kan modnes til en størrelse med et mere subtilt og dybtstikkende udviklingspotentiale.

En originalitet som den, f.eks. Mew altid har været i besiddelse af, er der ikke mange spor af.

Her og nu er der hos Dúné med lidt for imponerende sikkerhed dømt rockhit i væg til væg-format. Om mere af samme slags er dobbelt så godt eller halvt så spændende, er i dette tilfælde nok en smagssag.

Skuffer næppe fans
Eller et spørgsmål om iagttagerens position. Dúnés unge fans vil næppe blive skuffede.

LÆS ANMELDELSE Dúné satte Vega i kog

Læs flere beat-anmeldelser på www.ibyen.dk