Mariah Carey har klistret sirup på samtlige numre på det nye album, der er lige så kedeligt og intetsigende som hvidt tapet.

Den efterhånden 40-årige Mariah Carey har haft stor succes ved at holde sig midt på landevejen.

Derfor skal ingen forvente satsninger. Der er ganske enkelt intet på spil på sangerindens 12. album, som stille, roligt og frem for alt stensikkert følger op på sidste års hit med albummet ’E=MC²’.

LÆS ARTIKELNy Mariah Carey-cd indeholder reklamer

Efter det indledende vredesudbrud ’Betcha Gon’ Know’, hvor Mariah Carey hvisler »Somewhere down the line you gon’ get what you deserve you fucking jerk«, er temperamentet desværre lagt godt og grundigt på hylden.

Nøgenhed efterlyses
Sikkerhed og tryghed er uforenelige med soulmusik, og i al sin vellydende indpakning er der heller ikke meget sjæl at spore hos Mariah Carey.

Man fristes til at ønske, at Carey og hendes producere lod musikken være lige så afklædt, som sangerinden er på coveret.

Kedelig kitsch
Men nej. Carey klistrer sirup hen over samtlige sange, hvoraf alt for mange i forvejen sopper rundt i det samme langsommelige tempo. Kompositionerne er simpelthen lige så kedelige og intetsigende som hvidt tapet.

Det er en sørgelig ironi, at vi skal helt frem til sidste sang, en kitschet coverversion af Foreigners i forvejen kitschede ’I Wan’t To Know What Love Is’, før man overhovedet gider synge med.