Glem alt om Axl Rose, hans bizarre påfund og kedsommeligt oppustede forsøg på at holde Guns 'N’ Roses i live med løst krudt.

Manden, der skyder med skarpt i den sammenhæng, er så afgjort bandets gamle guitarist, Slash, der i en alder af 44 år debuterer som solist med lidt af et brag.

Det vil sige solist er Slash nu ikke på sin debut. Ud over nærmest at have gendannet Guns 'N’ Roses ved at spille sammen med guitaristen Izzy Stradlin, bassisten Duff McKagan og trommeslageren Steven Adler, har hovedpersonen samlet et utroligt hold af sangere til at varetage de vokale pligter.

Fergie som rockbitch
Med et energisk riff og et brøl fra The Cults Ian Astbury skydes albummet i gang af ’Ghost’, fulgt af ’Crucify The Dead’, der må være skrevet til Ozzy Osbourne, som ikke er hørt bedre længe og ’Beautiful Dangerous’, hvorpå Fergie fra The Blackeyed Peas træder i karakter som vaskeægte rockbitch.

Sikke en indledning på et album, men er man til klassisk rock, er der masser af yderligere gods at hente her.

Bedste rockalbum
For eksempel det helt fremragende ’By The Sword’ med vokal og guitar af Andrew Stockdale fra australske Wolfmother. Årets hidtil vildeste rockbid i mit skind.

Den rundhåndede gaveuddeling fortsætter med den fine ballade ’Gotton’ med Adam Levine fra Maroon i forgrunden, den ramsaltede ’Doctor Alibi’ med gode gamle Lemmy og hele vejen frem til afslutningen med Iggy Pop i sit es i ’We’re All Gonna Die’.

Det er ikke så meget det, at Slash har formået at samle alle disse mennesker, men mere, at han virkelig har skrevet sine sange med dem i tankerne og får dem til at yde deres bedste.

Samtidig med at han definitivt får bevist, at ikke alle, der har beskæftiget sig med og alle os, der har kunnet lide Guns N’Roses er til grin.

Et af de bedste album med hård rock i årevis.