Med albummet ’The Boxer’ samlede The National alle anonyme melankolikere under sin flossede kappe. Et blændende smukt album spækket med stærke sange som ’Fake Empire’ og ’Start a War’. Båret frem på Mark Berningers dunkle satinmørke baryton, mens Bryan Devendorfs karakteristisk tømmerhuggende trommerytme agerede motor.

LÆS ANMELDELSEStilfuld melankoli fra The National(fem hjerter)

Efter det lovende tilløb ’Alligator’ markerede The National med ’The Boxer’ sig som den naturlige arvtager til Tindersticks i rollen som Rocklands smukkeste hængemule.

Eneste seriøse spørgsmålstegn, man kunne sætte ved ’The Boxer’, var, at materialets homogenitet i kombination med Berningers ovenud karakteristiske vokal i længden kunne blive for ensformigt et udtryk.

Sublimt træt
Måske har Cincinnati-bandet med base i New York og hjertet i et mytologisk England selv haft det på fornemmelsen. I hvert fald er opfølgeren ’High Violet’ tre år senere helt åbenlyst et album, hvor der er blevet knoklet meget og længe med sangene.

Numrene opleves som mere konstruerede. Sangene falder ikke med samme selvfølgelige elegance. Men faktisk er resultatet en hårdt tilkæmpet styrkelse af The Nationals kunstneriske dybde og vingefang. Sang for sang er ’High Violet’ en kamp op ad bakke, der bliver vundet slag for slag.

LÆS OGSÅObama-musikere gider ikke stadionkoncerter

»I have always been a delicate man«, synger Matt Berninger på den sublimt trætte ’Lemonworld’, og selv om ’delicate’ betyder sart snarere end delikat, er det nu alligevel noget, man labber i sig.

Hyggedepressiv fryd
’High Violet’ har disse signaturøjeblikke, hvor man øjeblikkelig må ømme sig af hyggedepressiv fryd. »I don’t have the drugs to sort it out«. »Didn’t wanna be your ghost«. Nej, lalleglad er sangskriver Berninger heldigvis ikke blevet i mellemtiden.

Men især de mange varierede guitarlyde og de overraskende brug af kor på sange som ’Sorrow’ og ’Afraid Of Everyone’ overrumpler. Den uldne guitarkrølle på sidstnævnte nummer er en af den slags blidt nerveraspende instrumentale detaljer, der bider sig fast. En guitar kan åbenbart godt lyde livstræt på den fede måde.

Åbningsnummeret ’Terrible Love’ og singlen ’Bloodbuzz Ohio’ er blandt de mest oplagte bekendtskaber. ’Bloodbuzz Ohio’ og ’Lemonworld’ placerer sig i forlængelse af de mest iørefaldende numre på ’The Boxer’, men det er numre som det blide ’Runaway’ og det komplicerede afslutningsnummer ’Vanderlyle Crybaby Geeks’, der fører bandet nye steder hen.

Fra at være et rockband, der udfylder den ledige plads som øjeblikkets topmelankolikere, er The National på ’High Violet’ vokset til et stort rockband af den slags, man kan vente sig hvad som helst af.