Foto: Martin Slottemo Lyngstad (arkiv)

Musik

L.O.C.: Jeg vil til enhver tid forsvare min ven

Rapperen respekterer dommen på 40 dages betinget fængsel for vold for at få afslutning på sagen.

Musik

Et knytnæveslag til en festivalgæst var nødvendigt for at forsvare en ven til rapperen L.O.C. Et forsvar, som musikstjernen ville tage til enhver tid, lyder det fra rapperen onsdag uden for retten i Odense.

»Jeg vil til enhver tid forsvare min ven«, siger L.O.C, som dog fortryder at have spillet på festivalen Rock under broen og beklager, at deres sikkerhed ikke er bedre.

Dommen lød på 40 dages betinget fængsel, som rapperen valgte ikke at anke.

» Jeg kom for at få sagen afsluttet. Retten er kommer frem til en beslutning, som jeg respekterer«, siger L.O.C., før han omgivet af kolleger og venner forlader retten.

LÆS ARTIKEL

L.O.C, hvis rigtige navn er Liam O'Connor, har hele tiden nægtet sig skyldig i at have tildelt en ældre mand et knytnæveslag i ansigtet under Fyns største endagsfestival 'Rock under Broen' i Middelfart den 9. juni i år.

Fastholder sin uskyld
Dagen igennem har i alt 11 vidner, syv fra anklageren og fire fra forsvareren, kommet med deres version af episoden på festivalen.

Men L.O.C fastholder, at han er uskyldig.

»Jeg fastholder mine egne handlinger, selvom andre har en anden opfattelse. Nu hørte jeg jo, at jeg skulle være supermandsfløjet hen over over tre mennesker og diverse andre ting. Der har været meget rodede vidneudsagn fra alle sider«, siger han.

Anklager er tilfreds

Fra anklagerens side er man dog tilfredse med dommen.

»Jeg er først og fremmest glad for, at retten var enig med os i, at der var udøvet vold i form af et knytnæveslag. Og så er jeg tilfreds med, at de var enige i, at der ikke var tale om nødværge«, siger anklager Brian Dybdahl:

»Retten valgte ikke at tillægge den tidligere dom stor betydning og i stedet tillægge optakten stor betydning. Der var både momenter, som talte for og imod. Men det er domsmandsrettens afgørelse«.

Om dommen påvirker rapperens karriere, er dog sværere at afgøre.

»I alt hvad jeg foretager mig er jeg en ærlig person - og det er jeg også lige nu. Folk må tage mig, som jeg er. Sådan har jeg altid tænkt det«, siger L.O.C.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

Annonce

Forsiden

    Dansker efterlyst

    Jakob Nielsen

    Redaktionschef

    Eurpols julekalender

    Julen er mordernes tid. I hvert fald hos Europol, der har lagt årets vildeste julekalender på nettet: bag hver eneste låge gemmer sig en af Europas mest eftersøgte personer. I dag er det en dansk efterlysning: