Succes. De efterhånden legendariske hiphoppere i Malk De Koijn kan stadig hive priser hjem.
Foto: Miriam Dalsgaard

Succes. De efterhånden legendariske hiphoppere i Malk De Koijn kan stadig hive priser hjem.

Musik

Danish Music Awards: Malk de Koijn og Seebach løb med flest priser

Lukas Graham måtte trods mange nomineringer nøjes med en enkelt pris.

Musik

I aften har den danske musikbranche fejret sig selv ved et storstilet show i Forum i København, hvor Danish Music Awards bliver afholdt.

Det blev en tynd omgang for storfavoritten Lukas Graham, der var nomineret til seks priser, men måtte nøjes med en enkelt i kategorien årets nye navn.

Prisen for årets danske album og årets urbanudgivelse gik til Malk De Koijn for ’Toback To The Fromtime’, ligesom de blev årets livenavn.

Aftenens anden topscorer blev Rasmus Seebach, der fik fire priser med hjem. Seebach vandt prisen som årets danske mandlige kunstner, og i samarbejde med sine to sangskriverkolleger tog han også prisen for årets danske sangskriver for sit andet soloalbum, ’Mer’ end kærlighed’, der også blev årets danske popalbum.

Derudover vandt han publikumsprisen.

Sangerinden Aura Dione blev årets danske kvindelige kunstner og vandt desuden prisen for årets danske hit med ’Geronimo’.

Årets danske gruppe blev When Saints Go Machine, der overraskende vandt over favoritter som Malk De Koijn og Lukas Graham.

En overraskelse var det også, at Spleen United vandt prisen for årets rockalbum med deres acidhouse-inspirerede album ’School of Euphoria’.

Thomas Helmig modtog æresprisen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce