Illustration: Jacob Ziegler

Illustration: Jacob Ziegler

Musik

Julesangens historie: Julen spiller traditionens bjældeklang

Det er en nærmest umulig opgave at klemme en ny sang ind i julekanonen.

Musik

Julen er traditionernes fest, og når det kommer til musik, er vi ekstraordinært uvillige til at prøve noget nyt.

I kirken er det de samme salmer, der bliver sunget år efter år, og selv om de færreste ved, hvad ’myrra skær’ er, og temmelig få børn vil påskønne en fane, så de kan lege fændrik, synger vi de samme julesange, når vi går rundt om træet.

LÆS OGSÅ Når det kommer til moderne julesange, er billedet ikke anderledes. Komponistforeningen Koda udsender hvert år en liste over de mest spillede julesange, og man skal ikke have en kandidatgrad i statistik for at se, at det næsten ikke er besværet værd.

Selv om et par sange nogle gange bytter plads, er det klassikere som ’Last Christmas’, ’Let It Snow ’og ’Jul – Det’ cool’, der udgør listen.



Det skorter ellers ikke på nye julesange, og med god grund: Hvis det lykkes en sangskriver at skrive den ultimative julesang, er det nemlig en rigtig god forretning.

Annonce

Otto Brandenburg omtalte ’Søren Banjomus’ som sin pensionsopsparing, Irving Berlins ’White Christmas’ er solgt mere end 100 millioner gange, og komponisten Felix Bernard kunne i princippet have sikret sine efterkommeres indtægt alene ved at komponere ’Winter Wonderland’, som er indspillet mere end 150 gange og brugt som soundtrack i over 20 film.

Der skal være bjælder og kirkeklokker
Gennem årene har utallige kunstnere forsøgt at kæmpe sig ind på juleplaylisten med nye julesange – popprinsesser som Lady Gaga og Britney Spears, rocknavne som The Hives, The Flaming Lips og Coldplay og danske kunstnere som Michael Falch, Aqua og Mew. Ingen af dem har dog skabt decideret tumultagtige tilstande i pladebutikkerne.

Og det har ifølge DR-vært og musikekspert Henrik Milling sin helt naturlige forklaring:

»Julesange kan kategoriseres som en musikalsk genre for sig. Hvis vi skal acceptere et nummer som julesang, er der nogle kriterier, der skal være opfyldt: Der må meget gerne være bjælder eller kirkeklokker, og så skal sangen være baseret i shufflerytme og genrerne soft rock eller swing«, forklarer Henrik Milling.



Endelig skal sangen have en akustisk lyd, altså helst rigtige trommer og guitarer og et rigtigt Glockenspiel.

»I 1960’erne, 70’erne og til dels starten af 80’erne lød det meste musik bare sådan. Hvis man satte lidt bjælder til Queens ’Crazy Little Thing Called Love’ kunne det sagtens være en rigtig god julesang«, siger Henrik Milling.

Utroværdig julemusik
I dag lyder musikken anderledes, så derfor er der ifølge Henrik Milling to mulige reaktioner, hvis Nik & Jay eller Maroon 5 gerne vil skrive et julehit.

»Enten laver de det med den autentiske julesangslyd, og så er der ingen, der tager dem alvorligt, fordi det ligger så langt væk fra det, de normalt laver. Eller også lyder de, som de plejer, og så svarer vi: »Jamen, det lyder da fint, men det er ikke en julesang««, siger musikeksperten.



Ifølge Henrik Milling er der en pulje på maksimum 50 sange, som bliver spillet igen og igen, år efter år. Den nyeste udenlandske sang på den liste er Mariah Careys ’All I Want for Christmas’ – den har bjælder og klokker, den lyder akustisk og har rødder i swing.

»Men den lyder trods alt ikke så langt fra det, hun er kendt for, så det kan hun lige slippe af sted med«.

Henrik Milling tror ikke, at nogen af de 10-20 nye julenumre, der udgives i år, bliver indlemmet i julekanonen.

»Den er sprosset fuldstændig til«.

De gamle står i vejen
Henrik Smith-Sivertsen er forskningsbibliotekar på Det Kongelige Biblioteks Musik- og Teaterafdeling, og han er enig i, at det er svært at trænge igennem til julehitlisten:

»Der er så mange ting, vi ikke kan undvære i julen. Så når det er svært at komme igennem med nye julesange, er det fordi de gamle simpelthen står i vejen«, siger han og påpeger, at der faktisk sker en udskiftning af julenumrene:

»Men det er en langstrakt proces. En af forudsætningerne for at skabe et julehit er, at det skal spilles rigtig meget, for til jul vil vi høre noget velkendt. Hvis man kigger på hitlisterne fra 80’erne, kan man se, at hovedparten af julesangene var omtrent 20 år gamle, og det samme er gældende i dag«.

Annonce

Annonce



Henrik Smith-Sivertsen vurderer, at det med adgangen til Spotify og andre streamingtjenester er blevet endnu sværere at kæmpe sig til en plads på juleplaylisten, end det har været hidtil:

»Engang var den bedste måde at få et julehit på at komme på en af de utallige opsamlings-cd’er. De var en guldgrube for pladeselskaberne, for de blev spillet til julefrokoster, og der passer man ikke på sine cd’er, så man blev nødt til at købe ’Absolute Christmas 37’, selv om den til forveksling mindede om ’Absolute Christmas 36’«, forklarer han.

Én ting er at presse sig ind i radioen med en ny julesang. Men alene det at skrive en god julesang er overordentligt vanskeligt, hvis man spørger Peter Vuust, der er lektor i Kognitiv Neurovidenskab på Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab, Aarhus Universitet, og minsandten også professor ved Det Jyske Musikkonservatorium.

’Last Christmas’
»For det første skal der jo være en tekstmæssig ramme, og der kan det være svært at få en ny, original idé. For det andet er alle store julehit kendetegnet ved, at de er så enkle, at man kan lide dem med det samme, men samtidig så komplekse, at man gider høre dem igen og igen«, siger hjerneforskeren og nævner Wham-hittet fra 1984, ’Last Christmas’.



»Den har en meget simpel akkordrundgang, som er den vel nok mest benyttede i moderne musik – det er de samme fire akkorder som i f.eks. børnesangen ’Æblemand’. Rundgangen går igen i både vers og omkvæd, men melodien tilføjer akkorderne noget nyt med nogle komplekse harmonier, man ellers mest kender fra jazzmusik, og som kan spores tilbage til Mozart«, siger Peter Vuust.

Julesange er et rusmiddel

Men selv om mange julesange er nok så velkomponerede kan det virke mærkeligt, at vi gider nynne med på ’Santa Claus is Coming to Town’ og alle de andre år efter år. Men det er der faktisk en videnskabelig forklaring på, siger hjerneforsker Peter Vuust: »Julemusik skal være tryg og minde os om tidligere juleoplevelser. Hjernen er sådan indrettet, at jo flere gange vi hører noget, des bedre kan vi lide det. Dette kaldes the mere-exposure effect«, forklarer hjerneforskeren. »I forsøg med en række studerende, hvor de fik spillet forskellige stykker musik 1, 2, 8 eller 32 gange, var tendensen, at jo flere gange de hørte musikken, des bedre syntes de om den. Et af de vigtigste stoffer i forbindelse med vores musiknydelse er dopamin, som belønner hjernen. Det sker også, når vi f.eks. spiser mad eller dyrker sex«, siger Peter Vuust.



Der er dog et mætningspunkt for hjernen. »Landeplager har en begrænset levetid, for på et eller andet tidspunkt får man nok. Men med julemusik når man måske nok lige mætningspunktet, men så har man et helt år til man atter klar til genkendelsens glæde«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Mest læste

Annonce

Forsiden