progressivt. Das Kapitals improviserede fortolkning af komponisten Hanns Eisler er årets bedste jazzudgivelse.
Foto: PR

progressivt. Das Kapitals improviserede fortolkning af komponisten Hanns Eisler er årets bedste jazzudgivelse.

Musik

Anmelder: Her er årets ti bedste jazzskiver

Udgivelserne i 2012 byder på svævende nordiske toner og parisisk multikultur.

Musik

1. Das Kapital plays Hanns Eisler: Conflicts & Conclusions Den progressive improvisationstrio med den danske guitarist Hasse Poulsen som samlingsfigur har gennemtygget den tyske komponist Hanns Eislers musik og spyttet den ud igen i form af overrumplende og uregerligt blomstrende fortolkninger af DDR-komponistens markante melodier. Et mesterværk i sin genre. 2. Jakob Davidsen: Kammerat Orkester (Gateway) Komponisten og pianisten Jakob Davidsen udfordrer jazzens og kunstmusikkens genremæssige konventioner med sit nye Kammerat Orkester, hvis musik balancerer suverænt mellem gennemarbejdet partiturmusik og levende improvisation. 3. Torben Westergaard: TangofiedDen danske el-bassist virkeliggjorde et af sin karrieres smukkeste projekter, da han drog til Buenos Aires, lagde sin musik i hænderne på pianisten og arrangøren Diego Schissi og indspillede med dennes håndplukkede orkester. 4. Kirk Knuffke: Like A Tree Kornettisten Kirk Knuffke fra New York disker op med sjældent hørte musikstykker fra avantgardens arkiver i et udsøgt samarbejde med pianist Jesse Stackeen og trommeslager Kenny Wollesen. Der spilles med poetisk og melodisk overskud, mens fortidens ånder mumler i væggene.

ANMELDELSE


5. Niels Lyhne Løkkegaard: Vesper

Dybt personlig og gennemført orkesterplade, der atter demonstrerer Løkkegaards evner for konceptuelle værker. Denne gang med dødens mysterium som eksistentielt tema. Svævende nordisk jazz og kammermusik med inspiration fra bl.a. Arvo Pärt.


6. Keith Jarrett Quartet: Sleeper

Pianisten Keith Jarretts berømte ’nordiske kvartet’ var på sin sidste turné i Japan i april 1979. Herfra stammer denne først nu udsendte livekoncert. Jarrett skrev nogle af sine mest iørefaldende melodier til gruppen, og med hans strømførende spil og Jan Garbareks syngende sax står sangene den dag i dag storladne og poetiske.

ANMELDELSE

7. Christina von Bülow & Fredrik Lundin: Silhouette

Et melodisk og svalt midnatsunivers præger saxofonisterne Christina von Bülow og Fredrik Lundins fortolkninger af den svenske legende Lars Gullins kompositioner. Cool jazz med tidløs melankoli, der lagrer sig i sindet.


8. Simon Toldam Trio: Sunshine Sunshine or Green as Grass

Pianisten Simon Toldams kantede triomusik gror ud af snakke-stemning og klirrende kaffekopper i cafeen Kind of Blue, hvor den er optaget live i dyb kreativ forståelse mellem ham selv, trommeslager Knut Finsrud og bassist Nils Davidsen.

9. Ulf Wakenius: Vagabond

Den svenske guitarist Ulf Wakenius har ladet inspiration fra hele verden gennemsyre sin sangskrivning. Der lægges ud med parisisk multikultur, og inden pladen er omme, har man været omkring flamenco, prærieindiansk musik, japanske klange og brasiliansk choro. Alt spillet som en leg.

KONCERTANMELDELSE


10. Carsten Dahl Trio: Space Is the Place

For anden gang har pianisten Carsten Dahl indspillet med de legendariske nordmænd, bassisten Arild Andersen og trommeslageren Jon Christensen. Men Dahl er den kreative motor. Hans klaverspil sitrer af energi og eventyrlyst.

ANMELDELSE

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce