Lydpålæg. Musikere er flyttet ind på Aarhus Havn ved siden af de gamle slagtehaller
Foto: Lasse Kofod

Lydpålæg. Musikere er flyttet ind på Aarhus Havn ved siden af de gamle slagtehaller

Musik

Aarhus' nye musikcentrum ligger i et gammelt slagteri

Musikere og producere er flyttet ind i gamle industribygninger under navnet 'Lydhavnen'.

Musik

En ram lugt af pis og blod kradser i næseborene. En ko brøler sit sidste rungende brøl, inden strømpistolen rammer den lige durk mellem de evigt dovne øjne.

Man skulle tro, at vi er et landbrug et sted i det flade Jylland. Men vi er på Aarhus Havn, i indre by endda. Og vi er her ikke på grund af en kos sidste åndedræt på et gemt og glemt slagteri.

Opgør med lydporno De gamle industribygninger, der engang var konservesfabrikker, pølsehaller og slagterier, huser nemlig også en stor del af Aarhus’ musikundergrund under navnet Lydhavnen. Fotografen og jeg bliver mødt af musikeren og produceren Nicolai Absalon. Han lukker os ind i den gamle kødkonservesfabrik, ind til labyrintiske mørke gange, der ser lige så tomme ud, som da fabrikken i 1977 blev forladt og tømt for krebinetter og forloren skildpadde.

Vi går op ad en trappe, og pludselig befinder vi os ikke bare i en forladt fabrik, men i lydstudiet Rummed, hvor Nicolai Absalon og hans kæreste, grafiker og animator Ida Kiil, samarbejder med kunstnere musikalsk og visuelt.

»Der findes stadig feinschmeckere, der lytter til velproducerede lp’er. Det er dem, Rummed har i tankerne, når vi laver musik. Der er ikke noget ved at lave musik på samlebånd, lydporno som jeg kalder det, hvor man bare koger suppe på det, der allerede er«, siger Nicolai Absalon.

Ved at eksplodere musikalsk
Rummed flyttede ind på havnen i 2005, men Lydhavnen som samlet betegnelse begyndte først for alvor at tage form, da Feedback Recording måtte lukke ned i forstaden Viby i 2011. Huslejen var høj, pladesalget dalende, og resterne af Feedback Recording, som oprindelig blev stiftet af Gnags, søgte derfor mod industribyen på havnen. I dag har syv musikvirksomheder lokaler i de gamle bygninger, hvor hele kæden er repræsenteret fra udvikling af udstyr til indspilning og produktion.

»Jo mere krudt der bliver spyttet i her, jo mere kunst og kultur kommer der i byen. Det er efterhånden hele den hårde kerne, der er samlet her. Jeg tror, Aarhus er ved at eksplodere musikalsk. Der er så meget, der kommer ud nu«, siger Nicolai Absalon.

Ud over en rimelig nasty odør giver det også noget kreativt til området



»Lydhavnens ambition er i sin enkelhed at samarbejde for at komme ud over stepperne med al den fede musik, der bare ligger i skufferne og venter på at komme af sted«, siger Nicolai Absalon.

Den seneste tid har producenterne på Lydhavnen haft fingrene i musikere som Nephew, Efterklang, Spleen United og Peter Sommer. Og flere er på vej. Blandt andet et soloprojekt af BliGlads Christopher Mclaughlin.

Lad det gro
Den gamle konservesfabrik har været truet af nedrivning flere gange efter lukningen i 1977. Men bygningerne bestod, og de tomme lokaler blev i starten af 1980’erne langsomt overtaget af kunstnere. Der var malere om dagen og larm og musik om aftenen i fabrikkens øvelokaler.

På fabrikkens vægge er der stadig gamle hilsner fra dengang, som den til Informations anmelder Klaus Lynggaard dateret 17. maj 1995 fra en flok tydeligt forslåede musikere:

»Kære Klaus Lynggaard. Tak for anmeldelsen. Vi har besluttet også at sige noget pænt om dig. Din kone knepper godt«.

Nedrivningen er på nuværende tidspunkt udskudt til 2019, for måske er det ikke så dumt med Lydhavnen, når Aarhus skal være europæisk kulturhovedstad i 2017. Derfor overvejer kommunen nu at støtte projektet økonomisk.

»Men det er vigtigt, at det ikke bliver et kommunalt projekt med laminat på gulvene. Vi vil gerne frede området som procesområde. Og hvis kommunen vil have proces og kunst, bliver de nødt til at lukke øjnene lidt og lade det gro«, siger Nicolai Absalon.

Internetscene
Vi går tilbage ad de mørke gange, men den her gang banker vi dørene ind til lydstudier og værksteder. Vi åbner ind til et mørkt lokale. Kun en diskokugle maler væggene og det røde gulvtæppe med flygtige lyspletter. I hjørnet står et gammelt hammondorgel.

»Det har været Frank Zappas«, forklarer Nicolai Absalon os.

Her holder en sangerinde og en guitarist til. De er lige flyttet ind i weekenden og er ved at indspille en plade. Rummet bliver også brugt til Lydhavnens såkaldte internetscene, hvor man kan optage optrædener og lægge smagsprøver af dem på nettet.



Vi fortsætter videre ud, forbi et atelier, der for et par år siden en kort overgang var galleri om dagen og natklub om natten, og ud i lyset.

Vinden får halm til at fyge hen over den hullede asfalt. I baggrunden vokser den nye havn op af arkitekttegnede højhuse med glasfacader. Snart er der kun Lydhavnen, ét slagteri og et par fabrikker, der står urørt tilbage.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Inviterer byen indenfor
Vi går over mod det tidligere Filmværksted, der for et år siden flyttede til Godsbanen og på den måde gav plads til, at Lydhavnen for alvor kunne etableres og udvides.

Rum er vigtigt. Og de her rum inspirerer



I de gamle lokaler er der flyttet alskens musikere ind, blandt andre Magnus Vad, der fører det gamle Feedback Recording videre. Kun en gammel lp med Gnags fortæller historien om pladeselskabets storhedstid.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Lydhavnens største lydstudie er i dag Aarhus Lydstudie, der også har Dansk Lyddesign, der blandt andet komponerer musik til film og tv. Her er sangeren Telestjernen ved at færdiggøre sit fjerde album.

Vi går udenfor igen. Der er ikke meget at se for uindviede gæster på Lydhavnen endnu, men det er planen, at der skal anlægges en græsplæne herude og afholdes små koncerter med de kunstnere, der alligevel indspiller i studierne. Alt sammen for at invitere byen indenfor.

Ligesom egypterne

»Det hele har været så decentralt indtil nu. Det handler om, at musikerne skal arbejde sammen og lære Lydhavnen at kende«, som Emil Thomsen fra ET Mastering udtrykker det. En lastbil bakker ind mod slagteriet, og snart vælter det ud med køer – nej, ingen heste – fra den røde container på ladet. Køerne bliver ført ind i en indhegning og ind i stalden i lange rækker, hvor de må afvente det, der nu engang er deres skæbne et sted som her. Men hvad bringer det til musikken, at I producerer den her ved siden af slagtehallerne?»Ud over en rimelig nasty odør giver det også noget kreativt til området. Det er fedt at lave musik i industrilokaler. Rum er vigtigt. Og de her rum inspirerer. Egypterne slagtede dyr for at åbne en kanal til inspiration. Jeg er næsten sikker på, at det er det, der sker her hver dag fra 8 til 16«.





Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce