Trækplaster. DR Koncerthuset er blandt de steder, der oplever markant øget tilgang. Koncerthuschef Leif  Lønsmann kan konstatere, at de, der var børn, da Beatles kom til Danmark, og  »ikke rørte ved klassisk musik i 30 år«, nu er salens mest trofaste publikum.
Foto: Tobias Selnæs Markussen

Trækplaster. DR Koncerthuset er blandt de steder, der oplever markant øget tilgang. Koncerthuschef Leif Lønsmann kan konstatere, at de, der var børn, da Beatles kom til Danmark, og »ikke rørte ved klassisk musik i 30 år«, nu er salens mest trofaste publikum.

Publikum strømmer til klassiske koncerter

Klassiske koncertsteder i hele Danmark oplever, at publikum bliver flere - og yngre.

Musik

Beethovens sonater, Bachs messer - om det så er Mahlers symfonier eller sågar nyere klassisk eksperimentalmusik: Folk stimler uforfærdet til klassiske koncerter i en grad, som sjældent er set.

Det fremgår af en rundspørge, Politiken har lavet til en række af landets koncerthuse og orkestre.
LÆS OGSÅ

Der er undtagelser, men det brede billede viser stigende interesse for at opleve suset fra de store komponister. Det gælder blandt andet DR SymfoniOrkestret, der ikke bare har set stigninger, men en regulær fordobling af publikumstallene over ti år.

»Selv ikke krisen har kunnet holde dem væk«, som koncerthuschef i Danmarks Radio, Leif Lønsmann, siger.

Billetsalg højere end nogensinde
Sidste vinter, efter at kulturminister Uffe Elbæk var trådt til, blev der talt om, at den klassiske musik slugte broderparten af musiklivets bevillinger uden at kunne mønstre en matchende interesse.

Men billedet af støvede koncerter og et vigende publikum med lige så vigende hårgrænse trænger til en opdatering, understreger DR’s koncerthuschef, der har fulgt udviklingen på tæt hold i omkring femten år.

LÆS OGSÅ

»Vores salg af billetter ligger højere end nogensinde før. Og der er flere klassiske koncerter end nogensinde før«, siger Leif Lønsmann, og heller ikke billedet af, hvem der kommer, kan give koncerthuschefen »anledning til grå hår«.

Stamkunderne er ganske vist over 55-60 år, men dels lever de høje aldersgrupper længere, dels kommer der nye, unge kunder til nedefra.

Ikke død
Også Det Kgl. Danske Musikkonservatorium melder om ’markant stigning’, her til trods for at det ikke er garvede solister, men studerende, der optræder.

»Vi har i gennemsnit 4-500, somme tider op til 800 gæster til vores debutkoncerter. Det er mindst dobbelt så stort et publikum som for ti år siden, og det er ikke bare de studerendes venner, forældre, tanter og fætre, vi ser. Vi hænger bestemt ikke med skuffen«, siger konservatoriets leder, Bertel Krarup.

Mens den relativt nye Mogens Dahls Koncertsal oplever en jævn søgning uden fald eller stigninger, går opturen igen hos Tivolis Koncertsal og flere af landets store symfoniorkestre.

Den klassiske musik lugter ikke og er bestemt ikke død



»Vi ser ikke ligefrem en brat opadstigende kurve, men det går godt, og det billede ser vi også i udlandet: Den klassiske musik lugter ikke og er bestemt ikke død«, siger musikchefen for Tivoli-festivalen, Henrik Engelbrecht.

Det samme gør sig gældende i Aarhus, fortæller musikchef Palle Kjeldgaard fra Aarhus Symfoniorkester.

»Billetsalget stiger ikke lodret, men det stiger. Og efter at vi fik den nye koncertsal i 2007, fordoblede vi egenindtjeningen. Det niveau har vi formået at holde«, siger Palle Kjeldgaard.

En hjælpende hånd til nye gæster
Et par af provinsens symfoniorkestre svinger mere, men det samlede indtryk giver grund til optimisme, fortæller Finn Schumacker, musikchef for Odense Symfoniorkester og leder af LandsdelsOrkesterForeningen (LOF), som organiserer symfoniorkestrene i provinsen.

»I Odense har vi oplevet tilbagegang, mens Aarhus og Sønderborg med deres nye koncerthuse har oplevet fremgang , og Aalborg venter fremgang, når de åbner deres. Så jeg er optimist på den klassiske musiks vegne. Det kræver bare, at vi følger med og bløder rammerne op«.

For rammerne betyder noget, lyder det samstemmende fra musikchefer og andre specialister i klassisk musik.

LÆS OGSÅ

Hvor man engang kunne fylde gamle koncertsale ved bare at begynde fra ouverturen, fortsætte til sidste takt og overlade resten til publikum, kræver et nyt publikum både lækre rammer, god formidling og en hjælpende hånd med de koder, der er forbundet med at gå til klassisk koncert.

Generationen, der er vokset op med jazz- og rockkoncerter, kan opleve en klassisk koncert som en ophobning af lumske fælder, der afslører, om man eksempelvis ved, hvilket tøj man skal bære, og hvornår man må klappe.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Ikke længere for fine«

LOF overvejer at hyre unge guider, der kan tage imod ’begyndere’, og de symfoniorkestre, der har erfaring med at invitere publikum til introduktionsforedrag inden koncerterne, oplever, at folk myldrer ind, siger Schumacker.

Redaktør på DR’s P2, Bent Grønholdt, mener, at den øgede bevidsthed om, at publikum skal hjælpes og forkæles, er en del af forklaringen på succesen. Samtidig tør musikerne løsne på etiketten.

LÆS OGSÅ

Musikere fra andre genrer inviteres måske til at spille med, eller dirigenten vender ryggen til musikerne og fortæller publikum om komposition og ledemotiver. Og hvor det for 20-30 år siden var forbudt at klippe et musikstykke over af hensyn til radiosendetiden, gør man det nu rask væk, siger Bent Grønholdt.

Orkestrene er »ikke længere for fine« til bare at spille en enkelt sats, og den lytter, der hører en bid, får måske appetit på den fulde koncert.

»Den klassiske musik er på vej ned fra piedestalen«, siger musikredaktøren.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce