Mariah Carey er blandt de kunstnere som nåeder at arbejde sammen med Whiney Houston. Carey kalder sin ven og kollega for 'uforlignelig' og hendes død 'chokerende'.
Foto: KEVORK DJANSEZIAN/AP

Mariah Carey er blandt de kunstnere som nåeder at arbejde sammen med Whiney Houston. Carey kalder sin ven og kollega for 'uforlignelig' og hendes død 'chokerende'.

Ulykkelige musikstjerner hylder Whitney Houston

Alle hjørner af musikverdenen sender deres kondolencer efter sangerindens død.

Musik

Millioner af fans verden over har skrålet til 'I Wanna Dance With Somebody', tudet til 'I Will Always Love You' og danset til 'How Will I know' - tre af Whitney Houstons allerstørste hits gennem tiden.

Nu er hun død - fundet på et luksushotel i Beverly Hills, 48 år gammel - og reaktionerne strømmer ind fra alle kanter af musikverdenen.

LÆS OGSÅ

»Hun havde det hele, skønhed, en fantastisk stemme. Hvor er det trist, at hendes gaver ikke kunne bringe hende den samme glæde, som de bragte os andre«, siger sangerinden og skuespilleren Barbra Streisand i en pressemeddelelse.

Franklin: Svært at tro på
Også en anden af branchens grand old ladies sørger over Whitney Houstons død.

»Jeg kan bare ikke tale om det nu. Det er så chokerende og svært at tro på. Jeg kunne ikke tro dét, jeg læste på tv-skærmen«, lyder det fra Aretha Franklin, som er Whitney Houstons gudmor.

BILLEDER

Også på de sociale medier flyder det over med erklæringer. Sangerinden Mariah Carey, som har arbejdet sammen med Houston, skriver på sin profil, at hun er »ulykkelig og i tårer over min vens, den uforlignelige Whitney Houstons, chokerende død«.

Sangerinden Rihanna skriver »Ingen ord! Kun tårer. Kære Whitney«, mens kollegaen Katy Perry skriver »Så rystende. Vi vil altid elske dig, Whitney, R.I.P«.

»Whitney er død. Jeg er så ulykkelig. Du var fantastisk, og jeg håber, du har fundet fred! X«, skriver sangeren Boy George ligeledes på Twitter.

Ritchie: Hun levede et rent liv

I et interview med CNN kalder sangeren Lionel Ritchie Houston for uskyldig.

SKRIV

»Hun var så uskyldig i branchen, og den stemme var så ren, og hendes liv var så rent. Det er det, jeg holder fast i. Jeg tror, at vi i det lange løb kommer til at fokusere på hendes stemme, når vi taler om hendes livsforløb, ikke tragedien, men stemmen«, siger han.

FACEBOOK

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce