Bryn. Operasolist Peter Lodahl i færd med at synge en af sine karakteristiske høje toner i Operaen. Øjenbrynene peger behørigt opad.
Foto: Per Folkver (arkiv)

Bryn. Operasolist Peter Lodahl i færd med at synge en af sine karakteristiske høje toner i Operaen. Øjenbrynene peger behørigt opad.

Musik

Ny forskning: Høje toner giver hævede bryn

Forskere har fundet ud af, at vores øjenbryn hæver sig, når vi synger høje toner.

Musik

Da Sofia Dahls kollega professor David Huron bad hende og kollegaen Randolph Johnson om at synge et par høje toner i deres laboratorium i Ohio, var hun ikke klar over, at han i virkeligheden var i gang med at afprøve en hypotese. Men allerede den første lyse tone fik professoren til eksalteret at udbryde:

»Oh, you're doing it too. Delighted«.

International opmærksomhed
Sofia Dahl, der nu er adjunkt ved Aalborg Universitet, var i 2006 ansat ved Ohio State Universitys School of Music.

LÆS OGSÅ

Og de høje toner, hun sang dengang, resulterede i en forskningsartikel publiceret i det videnskabelige tidsskrift Empirical Musicology Review med titlen 'Facial Expression and Vocal Pitch Height: Evidence of an Intermodal Association', som nu har nu fået international opmærksomhed.

Rynkede bryn ved lave toner
For samtidig med at de høje toner kom ud af munden, hævede Sofia Dahl intetanende sine øjenbryn - det samme gjorde forskningskollegaen Johnson - og bekræftede dermed professorens hypotese: at de fleste mennesker hæver deres bryn, når de synger høje toner. Omvendt rynker de dem, når de synger toner i det lave stemmeregister.

Hypotesen fik forskerne endnu en gang bekræftet, da de udvidede eksperimentet. Eksperimentet var enkelt og hurtigt; hvert forsøg tog mindre end et minut. Og det involverede blandt andet 44 ispinde.

44 tilfældige deltagere blev bedt om at synge en høj og en lav tone - med løfter om is for at lokke de syngende deltagere til.

Ved hver tone tog forskerne et fotografi af deltagernes ansigter.
Venligere ansigt

De to fotos bad de bagefter en gruppe mennesker, der ikke vidste, hvad personerne på billedet sang, om at vurdere. Hvilket af ansigtsudtrykkene var mest venligt? Og resultatet af undersøgelsen var klar:

»En meget stor del mente, at de ansigter, der sang de høje toner, var mest venlige. Selv når fotografierne blev beskåret til kun at vise øjnene, vurderede størstedelen af panelet, at ansigtet, hvis mund sang de høje toner, var mest venligt«, fortæller Sofia Dahl.

Hvad skal vi bruge det til?
Men hvad skal man så bruge den konklusion til, spørger nogen nu med rette måske sig selv. Dét spørgsmål har Sofia Dahl fået flere gange før, når folk hører om eksperimentet.

»Emnet er ikke absolut ikke grebet ude af luften«, siger hun.
LÆS OGSÅ


Eksperimentet bygger på en mængde tidligere forskning om, hvilken rolle vores øjenbryn spiller, når vi udtrykker menneskelige følelser.

Artiklen nævner blandt andet en undersøgelse fra 1978, der konkluderer, at hævede øjenbryn indikerer hengivenhed eller venlighed - og når mennesker forsøger at gøre et godt indtryk på andre og udvise venlighed, er deres stemme lys og ansigtet åbent med høje bryn.

Derimod er stemmen dyb og øjenbrynene rynkede, hvis man forsøger at vise aggression.

Menneskets handlen
Det mønster går igen fra dyreverdenen, fortæller Sofia Dahl. Og på den måde kan eksperimentet måske lære os noget om, hvem vi mennesker er, siger hun.

»Mange af de ting, vi gør som mennesker, ved vi ikke, hvorfor vi gør. Det her viser, at der er en mulig sammenhæng mellem det visuelle og det akustiske: at vi ved høje toner laver et venligt ansigt, selv om vi ikke har brug for at vise den følelse, når vi synger. Den viden kan måske i fremtiden give os en brik i puslespillet om, hvorfor vi mennesker gør, som vi gør«.

I sin undervisning på Aalborg Universitet bruger hendes elever blandt andet den slags forskning i arbejdet med animationer - hvad en karakter føler, kan vises med et ansigtsudtryk.

Og i fremtiden vil der måske være computere, der har brug for at aflæse vores ansigtsudtryk, og hvor viden om vores øjenbryns indflydelse på vores følelser kan have betydning, siger Sofia Dahl.

De dumme basser
Peter Lodahl er operasolist ved Det Kongelige Teater, og tenoren er kendt for at synge de høje partier.

Han har før tænkt over, hvordan hans ganes position påvirker hans ansigtsgrimasser, når han synger, men aldrig over, hvordan hans øjenbryn bevæger sig.

»Men det er jo nærliggende at sige, at jeg kan godt genkende mig selv som en sød og venlig fyr, der synger høje toner - og de andre som nogle dumme dybe basser«, griner han.

FACEBOOK

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    »Jeg elsker jo ikke livet sådan helt ind i helvede«

    
    Tove Irma Margit Ditlevsen (født 14. december 1917 i København, død 7. marts 1976 smst.) var en dansk forfatter, der debuterede i 1939 med digtsamlingen "Pigesind".
    Hør om Tove Ditlevsen:

    Vi har været i arkiverne og fundet gamle interviews. Med den unge digterinde, der havde alt foran sig. Og med den ældre forfatter, der glædede sig til, at livet – efter depressioner og misbrug og fire ægteskaber – snart var slut. Her kan du høre Gudrun Marie Schmidt læse sin artikel om forfatterikonet højt.

Annonce