sort sol. Ungdomshuset på Dortheavej i Nordvest har været Solbruds base i mere end fem år, så de har haft god tid til at indrette deres øvelokale, der er tapetseret fra gulv til loft med plakater, flyers og klistermærker. Øverst til højre ses et whiteboard, hvor en gennemgang af to af bandets nye sange står nedfældet i et system, der er så sindrigt, at det indimellem kan være svært for bandet selv at holde styr på, hvem der skal spille hvad.
Foto: Marie Hald

sort sol. Ungdomshuset på Dortheavej i Nordvest har været Solbruds base i mere end fem år, så de har haft god tid til at indrette deres øvelokale, der er tapetseret fra gulv til loft med plakater, flyers og klistermærker. Øverst til højre ses et whiteboard, hvor en gennemgang af to af bandets nye sange står nedfældet i et system, der er så sindrigt, at det indimellem kan være svært for bandet selv at holde styr på, hvem der skal spille hvad.

Musik

Metalband nomineret til Steppeulv: »Vi har set for mange folk, der drikker blod på scenen«

Solbrud er både nomineret og skal spille i morgen, når Steppeulveprisen uddeles.

Musik

»Det var Tobias, der foreslog, at vi skulle hedde Solbrud. Først syntes vi, det var et lortenavn. Men en dag lykkedes det alligevel for ham at få det trumfet igennem, og nu har vi efterhånden taget det til os. Vi var egentlig ikke klar over, at det var en rigtig ting, og vi var i hvert fald slet ikke klar over, at det også er en blomst. Det blev vi først, da vi skulle finde billeder til vores Myspace-profil. Da vi googlede ’solbrud’, kom der en masse billeder frem af orange blomster. Det kom lidt bag på os«.

Bandet startede egentlig lidt som et punkband. Men vi havde længe villet starte et black metalband, så det gjorde vi. Det var dog først efter et års tid, at Ole (Luk, som i dag er guitarist og sanger i Solbrud, red.) kom med.

»Vi kendte ikke hinanden på forhånd, men det svingede perfekt fra første gang, vi øvede sammen. Han tilføjede noget ekstra til musikken med sine tekster og sin vokal. Noget hedensk. Der er noget mystik og urkraft i hans lyrik. Han bruger mange gamle, oldnordiske ord, og derfor giver det mening for os, at teksterne er på dansk. De ville lyde pøllet på engelsk. Det lyder faktisk også ret fedt, når man growler på dansk. Hans stemme er som et instrument i sig selv«.

Lange sange

»Vores sange har det med at blive meget lange, men det er egentlig ikke bevidst. Vi vil bare gerne nå at kunne skabe en stemning. Som en storm, der går op og ned i intensitet undervejs. Man skal nå at blive revet lidt rundt. Derfor ville vores musik slet ikke kunne fungere på fire minutter. Man skal helst kunne nå at fordybe sig i en sang. Det må godt være lidt tranceagtigt. Vores musik er meget stor i sin lyd. Stemningsmættet, atmosfærisk og episk med et aggressivt drive. Vi vil gerne skabe en stemning, og det kræver tid, så man kan få alle detaljerne med. Det kan man ikke nå på fire minutter«.

»I begyndelsen havde vi en fornemmelse af, at folk troede, at black metal var noget, hvor man gik med corpsepaint og slog hinanden ihjel. Og det har det også været. Men de seneste år er det, som om det er ved at vende«.

»Vi har alle sammen lyttet til black metal i flere år. Det begynder jo som regel med, at man hører noget fed rock. Så hører man noget fed metal. Så hører man noget lidt mere ekstrem metal, og sådan ender man ved black metal, som er en ret ekstrem form for metal. Ørerne skal lige vænne sig til det«.

Kappe og støvler

»Det fede ved black metal-genren er, at den er så bred. Hos ét band vræler forsangeren, som om han bliver tortureret. Andre steder kører de lige en lut indover. Og nogle bands lyder, som om der lige flyver et rumskib ind fra højre. På den nye plade med Taake (norsk black metal-band, red.) kommer der lige en speed-banjosolo ind fra højre. Det kan gå fra at være meget voldsomt til at være meget atmosfærisk og smukt. Men kernen med blastbeats og tremolopicking er som en øresønderrivende sav, der er meget fed nogle gange. Det er en desperat form for musik. Nogle dyrker naturen, nogle dyrker noget mere meditativt, imens en tredje part dyrker det mere sataniske. I begyndelsen var det planen, at vi også skulle tage den helt ud med corpsepaint. Vi skulle have kapper og sy vores egne støvler. Men vi fandt hurtigt ud af, at det var federe bare at køre vores egen stil.«

Det københavnske black metal-band har udsendt albummet 'Jærtegn'. Pernille Jensen anbefaler. Kilde: politiken.tv / Peter Vintergaard

»Da vi lige havde startet bandet begyndte vi at tage ud for at høre alle de black metal-bands, der spillede. Det var nogle ret ringe koncerter, og de havde alle sammen corpsepaint på, og det virkede bare utroværdigt. Vi har set for mange folk, der drikker blod på scenen, uden at musikken kan matche det, og det fungerer bare ikke«.

1.000 røgelsespinde fra Bali

»Til gengæld har vi altid røgelse på scenen. Det handler om at skabe en stemning. Vi har en stor pose med 1.000 røgelsespinde, som er købt på Bali, og så har vi en lille stjerne med på scenen, hvor der kan sidde nogle-og-tyve pinde i. Det er med til at bringe folk ud af hverdagen og ind i noget særligt. Det bliver så tomt, hvis der bare står en blå lampe og lyser ovre i hjørnet«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi kan godt lide at bruge reallyde i vores musik. Imens vi indspillede ’Jærtegn’, brugte vi fire dage på Tobias og Troels’ forældres gård, hvor vi optog en masse lyde, blandt andet af et bål, en hammer og nogle slag på sten og en træstub. Tobias byggede også en blæsebælg. Man skal have høretelefoner på for at kunne høre den på albummet, men det er den, der giver en susende lyd i sumpepassagen mellem ’Klippemennesket’ og ’Ursult’. Om natten lavede vi bål, og så sad vi der og ventede på, at det blev stille nok til, at vi kunne optage. Det skete først, da klokken blev tre om natten. Det var først der, man ikke længere kunne høre trafikken fra en motorvej i nærheden. Eller også kom der lige en knallert forbi med en eller anden Brian, der skulle hjem i seng. Så sad vi der og indspillede lyden af små sten, som faldt ned foran en mikrofon«.

»Vi har haft vores øvelokale her i Ungdomshuset i fem et halvt år, siden vi begyndte i 2009. Det er fedt at have øvelokale i et hus, hvor der sker en masse ting. Efter man har øvet, er der måske en koncert eller folkekøkken. En enkelt gang har vi også lavet yoga, haha. Samtidig har det været en force for os som band selv at kunne booke nogle koncerter her i huset. Det har lært os, at hvis man vil have noget gjort ordentligt, så skal man gøre det selv. Der kommer ikke bare lige nogen fra kommunen og isolerer ens vinduer, hvis der er for meget støj«.

Succesen tager form

»Det er en lang proces for os at skrive et nummer. Vi er alle fire perfektionister, og der er jo ikke noget ved at indspille sange, som kun er halvgode. Derfor tager det sindssygt lang tid. To af sangene fra vores nyeste plade ’Jærtegn’, ’Sortedøden’ og ’Afbed’, var faktisk allerede skrevet, da vi indspillede vores første plade, der kom i 2012. Det har nok taget os tre år at lave de fire sange. Pludselig skulle vi spille en del koncerter, og dem skulle vi jo også forberede os på. Vi går meget op i ikke at levere nogen slatne koncerter, så hver gang vi har en koncert, øver vi aldrig nogen nye sange i tre uger op til, fordi vi bruger tiden på at øve de gamle«.

Vi dannede jo ikke bandet for at få succes, så det er kommet lidt bag på os

»Da Anders Bøtter (vært på metalradioprogrammet ’Sort Søndag’ på P6 Beat, red.) spillede vores demo i begyndelsen af 2011, var det helt vildt. Vi stod og hoppede, men vi var også rimelig sikre på, at det var en engangsfornøjelse. Der var vi heldige, tænkte vi. Men så spillede han os igen, og så havde han Stampe fra Metalized (dansk metalmagasin, red.) i studiet for at anmelde vores første plade, som han kaldte for den bedste danske black metal-plade nogensinde. Det syntes vi måske var lige i overkanten. Vi dannede jo ikke bandet for at få succes, så det er kommet lidt bag på os«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ingen høje forventninger

»Jærtegn’ er blevet rigtig fint modtaget over hele linjen, både herhjemme og i udlandet. Faktisk over al forventning. Vi havde brugt så lang tid på at lave den, at vi blev helt forfjamskede over de gode anmeldelserne, og i december vandt vi så en Gaffa Award. Det var ret surrealistisk. Vi gad næsten ikke tage af sted til showet, for vi havde virkelig ikke forventet at vinde. Men det var da en glædelig overraskelse, da det skete«.

»Vi blev nomineret til en Steppeulv for første gang i 2011. Dengang skulle vi først lige finde ud af, hvad det var for en pris. Vi kendte den ikke i forvejen. Men det var da et kæmpe skulderklap. Vi havde slet ikke regnet med, at der ville være fokus på den genre. Vi er nomineret igen i år, men vi går stærkt ud fra, at vi ikke tager den. De andre nominerede bands er større, end vi er. Men vi glæder os til, at vi skal spille! Det bliver spændende at se, hvor mange der er tilbage i salen, efter vi er færdige«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    Live: Støjberg i samråd om ulovlig instruks

    Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg forklarer sig nu på det andet samråd i sagen om ulovlig tvangsadskillelse af alle mindreårige fra deres samlevere på danske asylcentre i februar 2016.

    Se om Inger Støjberg holder fast i, at der er blevet administreret korrekt eller om hun igen ændrer forklaring og kommer med nye indrømmelser i sagen, som du kan blive klogere på i denne guide.

    Hvad bliver årets sommerhit?

    Justin Bieber koncert  i Aarhus juni 2017
    Politikens Poptillæg:

    Hvilken sang kommer vi alle sammen til at få på hjernen denne sommer? Og hvilken sang kommer til at dominere højtaleranlæggene på Roskilde Festival og de trådløse højtalere på sommerhusterrassen? Politikens Poptillæg mindes de solbeskinnede klassikere og irriterende ørehængere og kommer med et bud på, hvordan denne sommer kommer til at lyde.

Annonce