Smukt. Solbrud er det norske navn for  en sensommerstaude. Solbrud spiller en atmosfærisk og tit meget smuk udgave af black metal. Det skal du glæde dig til.
Foto: Katja Michaelsen

Smukt. Solbrud er det norske navn for en sensommerstaude. Solbrud spiller en atmosfærisk og tit meget smuk udgave af black metal. Det skal du glæde dig til.

Musik

Pumpehuset forener sol og helvede til stor black metal-fest

Der skal skriges igennem lørdag aften, når Total Carnage Fest ryster København.

Musik

Mænd, der brøler, forstærkere, der græder, og fadøl, der flyder.

Nogle ting passer bare sammen, og i morgen aften bliver der nok af det hele i Pumpehuset i København.

Hvad skal du ellers stille op, når det her såkaldte forår losser både minusgrader, stiv kuling og snestorm i nakken på dig?

Da virker det kun passende at slå lidt igen med en omgang Total Carnage, eller total nedslagtning, om man vil. Et koncertkoncept, hvor upcoming metalnavne får lov at skrige igennem, imens publikum kan finde morgendagens yndlingsband.

Og skylle indtrykkene ned med gratis fadøl.

Vidtløftig black metal
Men musikken trækker nu ganske grådigt på egen hånd i form af en tretrinstorpedo bestående af tre danske bands med hver sin måde at tolke black metal-genren på.

Den dybe, onde, tunge og, ja, ganske begsorte ekstremafart af heavy metal, der kendetegnes af brutal brølevokal, forvrængede guitarer, lange knudrede sangforløb og en eksplosivt fremfarende dobbeltpedal.

Black metal er ikke for børn. Heldigvis. Til gengæld kan det fungere som en nådesløs forårsrengøring af sjæl såvel som øregange.

På lørdag vil jeg primært tage af sted for at se navnlig aftenens to første bands, Solbrud og Eldjudnir, der modsat aftenens hovednavn, aarhusianske Horned Almighty, gør sig i en mere vidtløftig og ornamenteret black metal end den østjyske helvedesmaskine, der spiller en finsprittet blanding af dødsmetal og black metal blandet op med et energiniveau, der er et punkband værdigt.

Black metal med masser af sol
I det modsatte ringhjørne står Solbrud, der lidt i stil med amerikanske Wolves in the Throne Room spiller en atmosfærisk og ikke sjældent meget smuk black metal, som bæres frem på et skjold af massive guitargletsjere og en dobbeltpedal mestret med olympisk overskud.

Samtidig er Solbrud det norske navn for en sensommerstaude, som sjovt nok skal have meget sol, og som tilmed kommer i et væld af farver – to særkender, der normalt ikke just forbindes med black metal-bands, der netop ofte karakteriseres ved deres massive brug af sort og hvid ansigtsmaling, den såkaldte corpsepaint, der skal få dem til at ligne lig.

Men Solbrud er ikke, som black metal bands er flest, og det skyldes ikke kun, at bandet ikke er faldet i gryden med teatersminke, da de var små.

Til gengæld sidder armbevægelserne præcis, hvor de skal, og man kan med fordel sammenligne lyden af Solbrud med et stormvejr, der tager til og af i styrke undervejs på de langstrakte sange, der ikke har travlt med noget andet end at kanalisere skiftevis rovdyrisk energi og overjordisk skønhed.

Fenrisulven kommer
Herefter er der hedensk black metal med Eldjudnir, som på deres debutalbum ’Angrboða’ lånte lyrikken fra den islandske 1300-tals poet Snorri Sturlusons værk ’Gylfaginning’.

Teksterne fremføres således på oldislandsk, hvorfor det kan være noget nær umuligt for det blotte danske øre at høre, hvad i alverden der synges, eller rettere growles, om. Men det er noget med Fenrisulven og Midgårdsormen.

Og det bliver helt sikkert ikke kedeligt.

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce