Ray Davies synger på 'Americana', som om han har god tid. Et album fra gyngestolen.
Foto: Jim Ross/AP

Ray Davies synger på 'Americana', som om han har god tid. Et album fra gyngestolen.

Musik

3 hjerter: Ray Davies synger om det mytiske Amerika

Ray Davies er bedst kendt som forsanger i den britiske 60’er- rockgruppe The Kinks. Med sit nye soloalbum ’Americana’ observerer han den film-kulisse, som er Amerika.

Musik
FOR ABONNENTER

Der er noget sært fascinerende ved gamle rockstjerner, der ikke længere skylder omverdenen noget. Dem, der befinder sig i det ultimative otium, kører ned ad Sunset Boulevard i veteranbilen med Ray Ban-solbriller og med lommerne fulde af Benjamin Franklin-prydede hundreddollarsedler. Men det hjerteskærende ved de levende legender er, at de falder lidt ud af tiden – de får lov at passe sig selv på tidslommernes piedestaler. Kunstnere, som har stået som midtpunkter for de mest knudrede politiske epoker og musikalske æraer, musikere, der går fra at danne soundtrack til ungdomsoprør til at være symbolet på utopiernes tid.

Ray Davies melder sig heldigvis på banen som samfundskommentator og blander sig lidt i det, der sker i Guds eget land. Ray Davies var i bandet The Kinks med til at cementere ungdomstilstandens betydning. Den britiske rockgruppe stod bag sange som ’You Really Got Me’ og ’Lola’. Han voksede selv op med den amerikanske rock’n’roll fra ikoner som Little Richard og Chuck Berry.

The Kinks kommer aldrig uden om indflydelsen fra de amerikanske rock’n’roll-pionerer. I dag bor Davies i London, men på sit nye album, ’Americana’, leger han med en form for ærkeamerikansk persona, hvor han spiller rollespil og skifter mellem skarpe iagttagelser af samtiden og de fraværende magelige legender. Han er nemlig en del af et fornemt selskab af musikere, som satte ild til en ungdomstilstand midt i en Beatles-tid. Han var med til at starte en frigørelse af en generation, der ville have stød af populærmusikken.

Nu er det splittelsens tid. Vi kan ikke blive enige om, hvad det er, vi protesterer mod. Hver gang der er valg, bliver resultatet kaldt et oprørsresultat, uanset om det er højrefløjen eller midten, der vinder. Imens Amerika planter sit flag på egen planet, og Storbritannien melder sig ud af EU, står Ray Davies og ryster lidt på hovedet. Det gør han især på sangen ’Change for Change’, hvor han synger: »Change for change’s sake, Change in the government, Change the environment, Change your life, Otherwise your gonna witness, Look on powerless«.

Prøv Politiken i en måned for 1 kr.

Med et digitalt abonnement får du fuld adgang til politiken.dk og e-avisen leveret hver aften.

Kom i gang med det samme

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce