Musik

Ny app var et forstyrrende element under glimrende Mahler-koncert

Det bedste, man kan gøre, er at læse om musikken inden koncerten – og slukke sin mobil, når musikken spiller.

Musik

Gode orkestre spiller et nøk bedre, når der står en god dirigent foran dem. Det er logik for andenvioliner, og det var tydeligt torsdag, da DR SymfoniOrkestrets mere end 100 musikere fortsatte deres aktuelle Mahler-færd med komponistens store, sortfarvede 6. Symfoni.

Med næsten halvanden times spilletid fyldte Mahlers symfoniske mastodont hele koncerten, og på podiet stod Adam Fischer. Ungareren, som gennem et par årtier lavede mirakuløs Mozart med DR’s nu fyrede underholdningsorkester.

Fyringen muliggjorde den efterfølgende opgradering af DR’s symfoniske flagskib, DR SymfoniOrkestret, og de var på scenen i fuldt udtræk torsdag aften til Mahlers mørke gådeleg om skæbnen og døden.

Adam Fischer har en indædt, men alligevel ekstremt menneskelig måde at dirigere på, og han gjorde symfoniens sammenbidte indledning stram og skæbnesvanger. Musikerne reagerede på hans stramme præcision med Mahler uden overflødig sovs. Vi var langt fra den pumpede stil, Bernstein i sin tid satte Mahler på landkortet med.

I et forløb, hvor dirigenten fornuftigt nok havde valgt at følge komponistens sidste vilje (i stedet for hans enkes dekreter) med hensyn til rækkefølgen af de to midterste satser, så den langsomme andante kom før scherzoens dødedans, handlede det om kondenseret smerte serveret på en måde, så budskabet virkede akut. Men det handlede i lige så høj grad om en musikalsk fortælling båret af melodier.

Det søde fulgtes med det dystre, og mens kobjælderne ringlede, sådan som de gjorde neden for østrigeren Mahlers kompositionshytte, når han skrev sine symfonier i sommerferierne, kæmpede rørende bondevalse med wagnerske lindorme, efter at Fischer i andanten havde blotlagt et filmmusikagtigt tema så sukkersødt, som man finder dem noget sted hos Rakhmaninov.

Fortæller Mahler historier i sine symfonier? Det gør han helt sikkert.

I begyndelsen delagtiggjorde han publikum i historierne ved at offentliggøre referater, der oversatte tonerne til ord. Senere trak han referaterne tilbage igen, fordi de stod mere i vejen, end de hjalp.

I 6. Symfoni leveres de store gys af voldsomme slag med en enorm hammer, som skal tæskes ned i en trækasse. En af DR’s slagtøjshelte leverede disse øksehug med præcision og kraft, så et ægtepar bag mig begyndte at fnise og pege. Havde de brugt den nye koncert-app, kaldet Wolfgang, som DR testede torsdag, havde de måske forstået, at der ikke var noget at grine af.

For disse hug er dem, der fælder helten i en symfoni, som er Mahlers spådom om sin egen tragiske fremtid. Han mistede en datter kort tid efter, brød sammen og døde ikke mange år senere, 50 år gammel.

Men jeg vil anbefale, at man i stedet læser om musikken inden koncerten. Jeg prøvede selv appen undervejs og gav op. At læse en strøm af kommenterende tekster, mens man lytter, umuliggør i realiteten det sidste. Til undervisningsbrug tror jeg, Wolfgang vil være god. I koncertsituationen anbefaler jeg, at man slukker sin smartphone, lægger den væk og er til stede i nuet. Det er en god idé at sætte sig ind i sagerne, før man tager af sted. Så får man selv mest muligt ud af oplevelsen. Venter man til bagefter med at tale, fnise og lignende, generer man andre mindst muligt.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    Kend din kommune

    Hvor mange penge bruger din kommune på ældreområdet, til daginstitutioner eller på dit bibliotek?

    Vi har samlet en lang række nøgletal, der fortæller om hvordan pengene i din kommune bliver brugt.

Annonce