Folkband og symfoniorkester.
Foto: Martin Lehmann

Folkband og symfoniorkester.

Musik

Dreamers’ Circus serverede skrøbelige melodier i symfonisk bredformat

Folkemusikken får for tiden nyt liv med unge musikere, der tør sætte alt muligt sammen.

Musik

På overfladen lignede det nostalgitrip. Tre musikere bevæbnet med violin, harmonika og strengeinstrumentet citern – iklædt blød hat, vest, skjorte, slips og såmænd også en enkelt gylden urkæde.

Men selv om deres kærlighed til halv- eller helglemt folkemusik fra danske øer er åbenlys i trioen Dreamers’ Circus, var der ikke meget tilbageskuende konservatisme over deres koncert med Copenhagen Phil fredag. Tværtimod.

Godt nok var det gode sørgmodige eller dansende melodier, der var kernen i musikken. Præcis som i traditionel folkemusik. Men det gamle materiale fik ikke alene lov til at blive vendt og drejet, intensiveret og understreget – melodierne rev sig også løs og hoppede ned i en multikulturel suppegryde, hvor det meste tilsyneladende kunne få plads og være interessant krydderi.

De tre musikere havde en smittende nysgerrighed, der gjorde, at de slap afsted med det meste

På den måde fik tre folkedanse lov til at smelte sammen med den melodi af Haydn, de fleste i dag kender som ’Deutschland, Deutschland über alles’. Ligesom melodien fra de københavnske rådhusklokker (og Radioavisen) blev udgangspunkt for en lille kollektivt skrevet symfoni, der med masser af idé og intensitet rejste rundt mellem 10 nordiske stemninger på 20 minutter.

Der er grøde i den unge danske folkemusik i øjeblikket.

Grupper som Kottos, Afenginn og Dreamers Circus bevæger sig frit mellem traditionel dansk og nordisk folkemusik og egne kompositioner med inspiration fra alt muligt.

Fredag aften var sat sammen efter den opskrift med nogle stilfærdige kompositioner fra deres seneste album ’Second Movement’, en stribe traditionelle melodier fra Fanø – såkaldte sønderhoninger – en enkel sats af Carl Nielsen ’Fantasirejse til Færøerne’ plus en håndfuld helt nyskrevne eller nyarrangerede, temmelig overraskende ting til samarbejdet med symfoniorkestret.

En rigtig broget aften, ja, men de tre musikere havde en smittende nysgerrighed, der gjorde, at de slap afsted med det meste.

I en del af numrene blev symfoniorkestret primært brugt til at forstørre musikken. Til at opbygge mere og mere intensitet og kulminere i orgier af folkemelodier monteret med stortromme, pauker, klokkespil og bækkener. Så det der oprindelig var en diskret melodi, der levede i kraft af at være smuk eller energisk, blev til store udladninger af symfonisk kraft. Nogle gange vildt fascinerende – og nogle gange lidt synd for den gode melodi.

Der var masser af nerve i mødet med symfoniorkestret med god plads til at vise deres sublime musikerskab i trioen frem. Men et par af arrangørerne var også blevet grebet af hvor meget lyd, man kan lave med et symfoniorkester med bundtræk.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce