DiamantEnsemblet holder til i Den Sorte Diamant og består af lige mange blæsere og strygere.
Foto: PR-foto

DiamantEnsemblet holder til i Den Sorte Diamant og består af lige mange blæsere og strygere.

DiamantEnsemblet viste så højt et niveau, at den inviterede stjerneviolinist blev aftenens svageste led

DiamantEnsemblet havde inviteret hollandske Isabel van Keulen som gæsteviolinist til deres åbningskoncert i tirsdags. Hun kunne dog ikke holde trit med ensemblet selv.

Musik

Tiden er til opera med pangfarver, store symfoniske drøn i Koncerthuset og widescreenkoncerter med musikken fra ’Star Wars’-filmene og ’Game of Thrones’. Men der er altså også stadig kammermusikken. Den opreklameres ikke med voldsomme armbevægelser og store budgetter, men den kan rumme nogle af de største oplevelser.

Kammermusik er den intime, begavede samtale, og musikere elsker at spille kammermusik, hvor de kan folde sig ud uden dirigent. Det var på den baggrund, DiamantEnsemblet opstod for 14 år siden, og musikerne er blandt de bedste fra Danmark og Norge.

Ensemblet er med på tidens strømninger, når de i denne sæson blandt andet byder på musical med en ægte specialist på området, nemlig kapelmesteren – og tv-kokken – James Price. Men kernen er klassiske kompositioner for strygere og blæsere, og da ensemblet åbnede sæsonen, var det med den hollandske violinist Isabelle van Keulen som gæst.

Hun sad ind på lige fod med musikerne fra Diamanten i tjekken Bohuslav Martinus karske og folkemusikfarvede nonet for blæsere, strygetrio og kontrabas, og publikum lyttede opmærksomt, mens musikken lod i al fald mine associationer vandre til Stravinskys landevejsstøvede ’Historien om en soldat’.

At bruge van Keulen som trækplaster for koncerten, som DiamantEnsemblet havde gjort tirsdag, var dog en fejl.

Dels havde hun ingen solistisk rolle at spille. Dels var det hende, der fik tingene til at vakle, da det efter pausen blev tid til aftenens hovednummer i form af Schuberts store oktet. Denne gang var strygerne i overtal, men det var også her, det samlede billede ikke altid stod skarpt.

Hvor går man ellers hen og hører så bløde og fantastiske blæsere som i DiamantEnsemblet, der henter sine musikere fra blandt andet DR SymfoniOrkestret?

Van Keulens klang virkede mat og savnede liv, og det var i det hele taget gæsten, der havde noget at leve op til.

For hvor går man ellers hen og hører så bløde og fantastiske blæsere som i DiamantEnsemblet, der henter sine musikere fra blandt andet DR SymfoniOrkestret? Hvor finder man mere elegant, diskret basspil? En bedre cellist? En mere suveræn obo eller klarinet?

Mens Schubert viste, hvor meget kammermusik kan, og hvorfor det til syvende og sidst er den mest interessante klassiske genre af dem alle, gik tankerne denne gang både fremad i musikhistorien til Schuberts efterfølger Mahler og tilbage til forgængerne Mozart og Beethoven.

Kammermusikken skal man opsøge. Louisiana har den på højt niveau. Og Det Kongelige Bibliotek har den, i og med de stadig nu på 14. år har DiamantEnsemblet, hvor musikerne tydeligvis nyder at spille sammen uden for orkestertid og finde kolleger fra ind- og udland, de kan invitere til at kigge forbi.

I denne ombæring blev invitationen til Isabelle van Keulen mest en påmindelse om, at violinisten, der brød igennem som Eurovisions-vinder i midten af 1980’erne, i længden ikke fik helt den topkarriere, man spåede hende.

I næste måned er det Diamantens blæsere, der boltrer sig alene ved en koncert med nyere og ældre kammermusikværker kun for instrumenter, man skal puste i. De inviterede bliver kollegaer fra det Slovenske Filharmoniske Orkester. Det ser jeg frem til. De kommer med andre klangtraditioner. Det bliver spændende.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce