Mastodont. Afdøde Pierre Boulez betegnes af sine danske kolleger som en af det 20. århundredes absolut vægtigste klassiske komponister.

Mastodont. Afdøde Pierre Boulez betegnes af sine danske kolleger som en af det 20. århundredes absolut vægtigste klassiske komponister.

Komponistkolleger om Pierre Boulez: »Han var lynende klar i bolden«

Få moderne komponister har sat så store musikalske fodaftryk som Pierre Boulez.

Musik

En af det 20. århundredes vigtigste musikpersonligheder, Pierre Boulez, er død, 90 år gammel. Både som komponist, dirigent og musiktænker var han enestående.

Politiken har talt med en række komponister og kendere af Pierre Boulez om hans betydning for dem selv og for musikken.

Komponist Hans Abrahamsen, der blandt andet har skrevet musik til Berliner Philharmonikerne, Schönberg Asko ensemblet og BBC Proms samt i Danmark Radiosymfoniorkesteret og Det Kgl. Kapel.

Foto: SVANE BO

»Boulez' betydning var overvældende. Han er den sidste af de store fra den generation, som også Stockhausen tilhørte. Deres betydning kan man ikke overvurdere. Boulez skabte i 50'erne fantastiske ting med sin musik, med sin tænkning og sin filosofi. Og som dirigent satte han helt nye standarder for, hvordan man skulle opføre det 20. århundredes musik, og det 20. århundredes klassiker«.

»Boulez har været fantastisk dominerende for den måde, man skulle skrive musik på. Jeg tror, at han har betydet noget for alle komponister, som enten fulgte ham eller er gået videre. Alle har forholdt sig til ham. På en vis måde stod han også i vejen, fordi han fyldte så meget«.

»Efter 2. Verdenskrig var man nødt til at nytænke musikken, løsrive sig fra fortiden og kigge ind i nyt land. Og der skrev Boulez nogle meget vigtige stykker, hvor alting var styret af struktur og han gik helt fri af fortiden. Den der tænkning af ny musik ... hans tænkning var så stærk og ikke til at komme udenom. Der var mange, der reagerede imod ham, og den form for musik slog aldrig rigtig rod i Danmark«.

Det gav jo en vis ballade for os stakler, der syntes rigtig godt om det. Vi blev hånet og kaldt musikmordere

»Han blev mere rund med alderen. Men stadig meget dominerende. Hans allerbedste værker stammer fra da han var helt ung, 40'er og 50'erne og 60'erne. Han var modernist, formerne skulle være glas og stål. Det samme med musik - han repræsenterede en tro på fremtiden, at man skulle skabe noget helt nyt«.

Annonce

»Jeg kan huske, da jeg var i 20'erne, da betragtede jeg Boulez som gammeldags og akademisk, han repræsenterede de gamle autoriteter. Men jeg studerede alligevel indgående hans musik og hans musiktænkning. For mig kom man ikke uden om det. Man måtte forholde sig til det, og navigere i forhold til hans tænkning«.

»Boulez er berømt for det eksakte, han renser ud: Jeg kan huske to ting, han sagde: Man skal opføre gammel musik, som om det er ny musik, og man skal opføre ny musik, som om det er gammel musik. Han sagde også: Alt det man kalder tradition, det er bare dårlige manerer«.

Søren Møller Sørensen, lektor ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet.

»Boulez kom til at stå for den strenge serialisme, hvor alt skulle udarbejdes efter rationelle kompositionsprincipper. Og al musik, der ikke var det, var uden gyldighed, lød det. Det blev naturligvis et kæmpe stridsspørgsmål, og det varede jo heller ikke længe, før der kom en ny generation, som ikke var enig, og den strenge serialismes program blev ret hurtigt forladt«.

» Men han åbnede for en ligeberettigelse af nogle aspekter ved musik, der før var underordnet i et hierarki. Før tænkte man en komposition som nogle tonehøjder og nogle rytmer, og så kom klangen som noget sekundært. Men Pierre Boulez åbnede for, at de blev ligeberettigede. Han havde en fantastisk forfinet klangbevidsthed, og det, han kunne med klangen, har vi, der har hørt den, aldrig glemt. Han var en af de helt store klassiske modernister og en af efterkrigstidens helt store drenge«.

»Det, han ville som komponist, ville han også som dirigent. Hans måde at analysere musikken på og forstå det klangliges betydning smittede derfor også af på hans måde at dirigere gammel musik på«.

Pelle Gudmundsen-Holmgreen, en af Danmarks mest berømte nulevende komponister, der fra slutningen af 1960'erne blev kendt som eksponent for den minimalistiske bølge 'ny enkelthed'.

»Per Nørgaard, Ib Nørholm, jeg og adskillige andre lærte jo ikke om den nye musik på konservatoriet dengang i 1950’erne. Per Nørgaard kaldte det senere konservatorie-konservatisme, for de kunne højst svinge sig op til at udsætte os for Debussy. Men så opdagede vi Karlheinz Stockhausen og Pierre Boulez«.

Annonce

Annonce

Annonce

»Hans ’Structures’ er lidt af et nøgleværk, for her gennemfører han sit program helt hensynsløst på alle musikkens parametre. Et almindeligt øre vil sige: Hvad er det for noget? Og selv trænede folk ryster på hovedet. Vi fik et chok, da vi som unge komponister mødte Pierre Boulez første gang, men vi blev hurtigt omvendt af mulighederne, og så at en ny tid var på vej. Klangen blev frigjort, og vi fik helt nye kort på hånden. I 1960 hørte vi i Köln et vildt og vanvittigt fascinerende stykke musik af ham, ’Pli selon pli’. Vi var fuldstændig bjergtagne. Han havde lige skrevet det, og blækket var stadig så vådt, at han ikke havde fået skrevet det ud til instrumenterne og måtte spille det selv på sit klaver. Han var en superbegavelse, og han vil gå ind i historien på linje med de store«.

»I et stykke af Mozart hænger harmonien, melodien og rytmen sammen som en fast størrelse, men i Boulez’ serielle musik kørte tonerne i en bane, rytmerne i en bane og styrkegraderne i en bane, hvor de blev frigjort fra hinanden. Musikerne brød sig ikke synderligt om det, og publikum heller ikke. Så det gav jo en vis ballade for os stakler, der syntes rigtig godt om det. Vi blev hånet og kaldt musikmordere«.

»Der gik dog ikke så mange år, før vi følte os spærret inde af hans program. Nu var der pludselig nogle nye regler og en akademisk tørhed, som kom til at tyrannisere musikken i hele verden. Når man rejste rundt mellem musikfester, så lød det hele pludselig ens, hvilket kom til at plage min generation. Vi følte en trang til at slå os fri, og det fandt vi hver vores måder at gøre på. Det gælder blandt andet Henning Christiansen (dansk komponist kendt fra musikken til filmen ’Den Forsvundne Fuldmægtig’ fra 1971, red.), som blev frontfigur i det, vi kaldte ’ny enkelthed’«.

Boulez' betydning var overvældende. Han er den sidste af de store fra den generation som også Stockhausen tilhørte.

»Men når det er sagt, så bliver Boulez stadig hængende i ørerne på én. Han var en fremragende musiker og dirigent, som redede sig i land med sit enorme overskud af musikalitet. Som dirigent satte han Wagners ’Ringen’ op i Bayreuth og fik tyndet ud i de lidt fede tilbøjeligheder, Wagner har, så det blev gennemlyst af klarhed og en utrolig smuk klang, som nok må siges at være et højedepunkt. Han var lynende klar i bolden«.

Per Erik Veng, presse- og kulturchef, ambassaden i Berlin, tidligere chef for Radiosymfoniorkestret.

»Boulez’ betydning er tre-sporet – som komponist, som dirigent og som musikentreprenør eller politiker om du vil. Han har banet vejen for et væld af institutioner og udviklinger, der har præget sidste halvdel af det 20. århundrede. Motivationen for Sonningprisen i 1985 var både hans arbejde som komponist og hans betydning som musikpersonlighed for udviklingen af partiturmusik«.

»Han var en stor komponist, han har skrevet nogle meget vigtige værker, men han var samtidig en meget stor musikentreprenør. Mange af hans ting i Paris er blevet til noget - Ircam-instituttet på Centre Pompidou, ensemblet for ny musik, og for så vidt også hele opbygningen af en ny symfoni i Paris. Han har haft kollossal betydning og har også været en magtfuld mand i kulissen«.

»Han tog musikudviklingen i de næste generationer på sig. Han har været sådan et fixpunkt og ekstremt vigtig for hele den angelsaksiske verden«.

»Jeg har mødt ham et par gange. Boulez var en stor personlighed og meget karismatisk. Han fyldte hele rummet. Han var åben, men man havde også en fornemmelse af, at han godt kunne lide isolationen«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce