Sangkreds. Cæcilie Triers nye udspil er et dunkelt portræt af musikalsk impressionisme. En strøm af flygtige øjeblikke.
Foto: Albert Grøndahl (PR-Foto)

Sangkreds. Cæcilie Triers nye udspil er et dunkelt portræt af musikalsk impressionisme. En strøm af flygtige øjeblikke.

Musik

Stærke sager fra Cæcilie Trier får lytteren til at stoppe op i sig selv

Cellisten og sangeren Cæcilie Trier vender tilbage til soloprojektet CTM.

Musik

Den forfrosne fredag, CTM udgav sit andet ep-udspil, gik jeg gennem et isbelagt København. Hoveddøren bag mig var knap nok gledet i, før jag satte høretelefonerne på plads for at genhøre ’Suite for a Young Girl’. Og så skete det igen.

Mellem trampende Christianiacykler og dyttende biler i fuld fart på vej mod børnehaver eller uendelige kontorlandskaber faldt min puls brat, og mine tanker skiftede farve. Under mine fødder knasede gågadens isflagefliser, men inde i hovedet lå jeg i en lille robåd på en sø mellem dampende grønne planter badet i varmt gult lys. Med en hånd dinglende over rælingen, så den lige brød vandoverfladen til de lavmælt pjaskende lyde på ’The Way a Mouth is a Mouth’.

Det er stærke sager, når musik får en til at stoppe op i sig selv. Undrende over, hvad det er, de her – på mange måder fremmedartede – sange gør. Et eller andet sted mellem det mediterende lave tempo og det modsatte høje abstraktionsniveau opstår den overrumplende effekt i de otte nye kompositioner fra CTM. Et mysterium med en temmelig konkret og kraftfuld virkning, man nogle dage kan blive trukket tilbage til for at blive klog på. På andre føle sig udelukket fra.

CTM er en forkortelse for Cæcilie Trier Musik. Cæcilie Trier er sanger, komponist og cellist i omsiggribende mange sammenhænge. Oprindeligt i Chimes & Bells tilbage i 2009, men siden som cellist i Choir of Young Believers og medlem af det eksperimenterende kor, Valby Vokalgruppe.

I de senere år har Cæcilie Trier været en del af scenen omkring det københavnske spillested Mayhem, hvor også navne som Iceage, Lust for Youth, Lower og Communions filtrerer sig ind i hinanden. Senest har hun indtaget en plads i Iceage-forsangeren Elias Bender Rønnefeldts sideprojekt, Marching Church, og på et tidspunkt i løbet af de sidste fire år har Cæcilie Trier skiftet karakter som solist.

POLITIKEN OM CTM I 2012

Annonce

I 2012 debuterede Trier nemlig som CTM med ep’en ’Variations’. En eksperimenterende popplade fuld af syntetiske 80’er-trommer, hooks i melodierne og referencer til Talk Talk. Den var meget mere direkte end den lange efterklang af klassiske instrumenter og metallisk forvrængning, Trier formulerer sig i på ’Suite for a Young Girl’. Som hun med forvrænget stemme synger på ’Cézanne’: »the truth proves useless/ then we take a U-turn«.

Popelementerne i CTM bliver radikalt udfordret i den nye suite af sange. Der er plads til at dvæle ved hvert enkelt strøg hen over celloen, og det håndspillede bliver kontrasteret af manipulerede stemmer og afbrydende reallyde fra både vand og tennisspil. Tilsammen et dunkelt portræt af musikalsk impressionisme. En strøm af små, flygtige øjeblikke. Vævet sammen til en omsluttende sangskreds på lidt over tyve minutter af Cæcilie Triers dybe, messende stemme.

Man tror, man får det hele med i første hug. For så meget sker der umiddelbart ikke i lydbilledet. Og så opdager man, at man slet ikke er færdig. Det lille og stille, men stærkt kompakte værk er først lige ved at åbne sig.

Der er detaljer i de rolige klange, nye veje at opdage i snoede slangetæmmer-melodier og den dragende stemme, der kan veksle mellem at lyde som tvistede jordegern og et suk fra bunden af Marianergraven. Man vender også tilbage til ’Suite for a Young Girl’ for at få bedre fat i teksterne. De har deres helt eget skyggespil af betydninger kørende:

»Birch, maple, asp, pine/ 17 cars parked on the fallen leaves/ clouds reflect on the wet surface of mine/ an overturned shopping cart, and now you come running«.

Ordene flimrer rundt i en kryptisk sammenhæng af krydsende gentagelser og en fortløbende fortælling. Der er biler i bjergene, kropsligt begær og drama før den afsluttende ulykke. En litterært kringlet leg med blandt andet Vladimir Nabokovs ’Lolita’, der giver stemmens atmosfæriske fraseringer endnu en dimension i dens cirkler under radaren.

Indimellem samler det høje ambitionsniveau sig om sig selv som en hård nød af betydningslag og fortolkninger, svær at knække. Men med en organisk grundtone under de kunstige filtreringer og uforudsigelige forløb er ’Suite for a Young Girl’ også en både ualmindelig og smuk U-vending.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce