Digitalt. Vi lytter mere og mere til musik på streamingtjenester som Spotify og YouTube, men der er stor forskel på, hvor meget de to slags musiktjenester betaler til musikselskaberne.
Foto: JENS DRESLING

Digitalt. Vi lytter mere og mere til musik på streamingtjenester som Spotify og YouTube, men der er stor forskel på, hvor meget de to slags musiktjenester betaler til musikselskaberne.

Musik

YouTube lurepasser, mens musikbranchen streamer sig til vækst

71 procent af pladeselskabers indtægter kommer fra streaming. Youtube er størst, men kritiseres for at bidrage minimalt.

Musik

Har du skiftet cd-samlingen ud med et Spotify-abonnement eller droppet iTunes-bibliotekets downloadede sange til fordel for YouTube-lytning?

I så fald er du ligesom rigtig mange af os danskere. Nye tal fra musikselskabernes brancheorganisation, IFPI, viser nemlig, at danskerne streamer musik som aldrig før.

Men hvor abonnementer på for eksempel Spotify, TDC Play og Apple Music, skæpper godt i musikselskabernes kasser, betaler reklamebetalte tjenester som YouTube kun meget lidt til gildet, og det møder kritik fra både musikere og musikselskaber.

»De reklamefinansierede tjenester bidrager med en forsvindende lille sum, og det er et problem på flere måder. Det er et problem, at der ikke foregår fair betaling til musikere og musikselskaber, og det vidner om, at der er en konkurrencesituation, hvor ikke alle streamingtjenester er lige«, siger IFPI’s kommunikationschef, Lasse Lindholm.

Forskelle skyldes EU-lov

Ifølge IFPI’s rapport streamede 53 procent af alle danskere mellem 16 og 70 år sidste år musik, og af dem har mere end hver anden benyttet sig af YouTube. Det gør, at tjenesten sammen med Spotify topper listen over de mest benyttede streamingtjenester.

Men hvor abonnementsbaserede streamingtjenester som Spotify, TDC Play og Apple Music sidste år stod for 305 millioner kroner til pladeselskabernes omsætning, bidrog YouTube og andre reklamebaserede tjenester kun med 18 millioner kroner.

Forskellen skyldes, at de abonnementsbaserede tjenester skal betale pladeselskaber og kunstnere for at bruge deres indhold. Det gør de reklamebaserede tjenester ikke, fordi de benytter sig af et safe harbour-princip. Princippet er del af EU’s internetlovgivning og har til formål at sikre fri information, og ifølge musikselskaberne er det en fejl, at også musiksider som YouTube kan dække sig ind under det.

Ulige vilkår skader musikmiljøet

Hos IFPI kalder Lasse Lindholm reglerne »konkurrenceforvridende«.

»Det er til skade for konkurrencesituationen og musikmiljøet, og på lang sigt sætter det også grænser for, hvor meget abonnementstjenesterne kan vokse, hvis de skal konkurrere med nogen, der udbyder musikken gratis«, siger han.

De reklamebaserede tjenesters særlige vilkår bekymrer også Jens Skov Thomsen, der er juridisk konsulent i Dansk Artist Forbund, som blandt andet repræsenterer danske musikere. Musikerne og pladeselskaberne har nemlig svært ved at vælge for eksempel YouTube fra, selv om de er utilfredse med de økonomiske vilkår.

»YouTube har en kæmpe skare af brugere, og derfor er det naturligvis et sted, man som musiker gerne vil være til stede – man er jo interesseret i, at det materiale, man laver, kommer ud. Når man, som YouTube, har en så dominerende position, har man til gengæld et ansvar for at drive sin forretning på en ordentlig måde. Blandt andet ved at give dem, der leverer indholdet, en fair betaling«, siger han.

Kan spænde ben for musikken

Selv om indtjeningen fra reklamefinansierede streamingtjenester som YouTube er begrænset, betyder danskernes voksende streamingforbrug, at pladeselskabernes omsætning for tredje år i træk gik frem i 2015.

I alt omsatte selskaberne samlet set for 453 millioner kroner i 2015 – 3,7 procent mere end året før. Omsætningen fra streaming lå på 323 millioner kroner – mere end 70 procent af pladeselskabernes samlede omsætning og 26,5 procent mere end omsætningen på streaming i 2014.

Trods de gode takter frygter Lasse Lindholm fra IFPI, at de særlige vilkår for YouTube og lignende tjenester på længere sigt vil stikke en kæp i hjulet for musikbranchens fortsatte vækst.

»Safe harbour giver god mening, når information sendes frem og tilbage på internettet, men den misbruges også fejlagtigt af nogle streamingtjenester. Derfor vil vi gerne have, at politikerne kigger på at tune de her principper, så det ikke forstyrrer markedet«, siger han.

Google, som ejer YouTube, vendte i går ikke tilbage på Politikens henvendelse.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

Annonce

Forsiden