'Drop kopierne, bevar originalerne’ lyder et T-shirt-egnet slogan.

Det handler om piratkopiering, men det kunne også være en hyldest til Troels Trier.

Hvor i kulturlivet finder man hans lige? Se på ham! Se på ham igen! Lidt hjulbenet, næsten med vilje, med pilotlæderhjelm og en næsemaske, forlænget som en fallos.

Raspende besynger han fremmedgørelse og storbyensomhed, så den neonlyser fascinerende farlig, eller han legemliggør en uromantisk solidaritet, både med de undertrykte og utilpassede og med de private følelser, han altid har undskyldt lidt, men ikke har kunnet lade være at synge ud, fordi han altid har været et levende dementi af en af sine bedste sange, den om funktionæren, der først bliver menneske, når han dør.

Debut i 1961
Lad os lige trække vejret efter en introduktion, der lyder som et ekko af den sprechstallmeisterstil, der i 1970’erne gjorde Troels Trier til en af landets mest spektakulære rockperformere.

Han er runden af miljøet omkring Vallekilde Højskole. Faderen var kunstmaler og moderen billedskærer.

Den kunstneriske stafet ventede altså på at blive samlet op. Alligevel søgte Trier efter nogle år på valsen i Sydeuropa ind på Polyteknisk Læreanstalt.

Han kom heldigvis ikke ind, men begynder som grafiker og keramiker. Og debuterede i 1961.

Ni år senere fik han et treårigt kunstfondlegat, men ville ud til flere end de få, der går på gallerier.

Den propagandistiske periode
Sammen med broderen Lars begyndte han derfor at optræde ved ferniseringerne.

Han sang efter bedste evne, nærmest på trods, men lillebroderen spillede virtuost. Og i 1969 dannede de, sammen med bl.a. Dea Trier Mørch (som med Troels fik børnene Rosa, Sara og Tobias), kollektivet Røde Mor, der skrev sange og skar i linoleum.

Det var de store ords tid.

Samfundsmodsætningerne blev mejslet ud med socialismens nådesløse hammer, og Røde Mor kaldte sig propagandistisk og proletarisk.Troels  Trier på foto fra sidste år. Foto: Thomas Wilmann

I dag virker den sort-hvide grafik nostalgisk, men sange som ’Du flyver dag og nat på Vietnam’ og debutalbummet ’Rok Ork’ fremstår lysende originalt.

»Tag kampen op med det borgerlige kulturapparat«
Velvet Underground møder spansk folkemusik, så det både hylder frihedskæmperne i Latinamerika og Vietnam og er en subtil kommentar til Franco-Spanien.

Troels Trier var hverken bange for det kommercielle eller det professionelle. Budskabet skulle ud.

»Man skal tage kampen op mod hele det rigt facetterede borgerlige kulturapparat, og så kan det ikke nytte, at man siger, at politisk kunst skal lyde eller se sådan eller sådan ud«, sagde han i 1976:

»Og dér vil man så komme til at støde de, der har alt for enkle opskrifter på, hvordan marxistisk musik skal være«.

Røde Mors Rockcirkus blev lige så populære som Gasolin’.

Enden af den røde tråd
Venstreorientering var et hit. ‘Mødrene’ blandede musik, mening og (galgen)humor, så munkemarxisterne spildte forarget galde på bondeskjorterne.

Noget andet er så, at bandets ortodokse forhold til de socialistiske stater næppe vil kunne holde til et eftersyn af Bent Blüdnikow.

Sideløbende udsendte Troels Trier pladerne ‘Rosa’ og ‘Larsbjørnsstrædes Vinduer’, hvor han ud fra en mere privat vinkel videreudviklede sine sange.

De hører ikke til de mindst holdbare i hans katalog. Soloarbejdet intensiveres, da Røde Mor nedlægges i 1978, men han er ved at nå enden af den røde tråd.

Midt i 1980’erne tager han og hans nye kone, Rebecca Brüel, livtag med folkeligheden.

Det lykkedes. Sange som ‘Bøf med løg’ blev fast inventar i jukeboksene. Nogle mente, at parret ironiserede over deres nye publikum.

Først i 1990’erne slog parret sig ned på Fyn og blev økologiske landbrugere.

Råd fra Røde Mor
Trier skiftede mikrofonstativ ud med staffeli, men genopvækker Røde Mor med bokssæt og turneer.

I 2007 får gruppen pladebranchens ærespris.

I høj stemning modtager Trier trofæet og siger:

»Fra os skal der til de unge lyde: Gå ud og gør noget ved det! Og til vore jævnaldrende: Smid så de golfkøller ad helvede til og find guitaren frem. Det er tid til rock and roll!«.

Det er det ikke længere for Røde Mor. Som der står på hjemmesiden:

»Med fuldt udtrukne gangstativer forlyder det fra Røde Mor ‘Vi ses om 30 år’«.