Verdens vist nok længste kjole.

Piger i lårkort, der afslørede mere end godt er. Kiksede dansere, som ikke tilføjede noget til scenografien.

Et værtspar, der tog en tur i poolen. Morfædrene Mylle & Heick som hyggeonkler.

En scene og en krasbørstig lyssætning, der signaliserede, at vi var tilbage i de firsere, som var et langt højdepunkt for Dansk Melodi Grand Prix, fordi stilen var så særpræget i både musik, kostumer og show, at vi husker det hele som kær kistch.

I folkedragt
Alle midler var lørdag aften taget i anvendelse fra DR, så Melodi Grand Prix fra Gigantium i Aalborg efter nogle år med pæn glathed endelig kunne finde tilbage til den gode, gamle folkefest.

LÆS ARTIKEL Læserne: Grand Prix-vinder er en kopi

En satsning, der lykkedes for selve showet, der ikke gik efter det unge og smarte, som kan passes ind i forkortelsen MGP, men tværtimod søgte efter hele Familien Danmark.

Det lykkedes til en vis grad.

Som show og tv-begivenhed var 'Melodunten' iklædt folkedragt igen.

Påtaget
Men det virkede unægtelig som om dragterne strammede lidt og som om hele folkeligheden var påtaget.

Fra værterne Julie Berthelsens og Felix Smiths stramme koplettede kjole og røde jakke fra Hubertus jagtens overskudslager over den bizarre brug af klenodier som Jørgen de Mylius og Kjeld Heick som en slags alibi fra de gode gamle dage over en sceneopbygning, der var mere kikset end køn, var målet klart.

LÆS OGSÅ Dansk MGP-vinder har østeuropæisk appel

Værterne  Smith og Berthelsen i selskab med Jørgen de Mylius og Keld Heick på scenen i Aalborg. Foto: Bjarne Bergius Hermansen Hele sceneriet emmede af, at nu skulle vi tilbage til de gode gamle dage, selv om dem inde på den anden side af tv-skærmen måske i virkeligheden ikke rigtigt havde lyst til det.

Rodfæstet koncept
Men berettigelsen for Melodi Grand Prix er nu engang det skæve, kitschede og harmløse. Den - øhm - eksotiske påklædning, den bizarre optræden, den skøre sang.

Det er dem, vi husker, og ikke en eller anden køn og tilpasset ungersvend i et funky jakkesæt fra Milano, som synger en kønsløs ballade eller en svag afglans af dette års musikalske mode på MTV.

SE FOTOS Gense Brixx, Gry, Kølig Kaj og alle de andre MGP-koryfæer

Melodunten er stedet, hvor musikere, sangere og komponister kan blive til noget uden at tage sig selv alt for alvorligt.

Det er en legeplads for den uhøjtidelighed, der er så rodfæstet i den musikalske, danske sjæl, som elsker det kitschede til hudløshed.

Middelmådig musik
Selv om satsningen forekom halvhjertet, var den indlysende rigtig fra DR.

Stationen havde brug for at servere et show, der adskiller sig fra den grusomt selvhøjtidelige amatørparade i 'X Factor'. Hvor både de deltagende og dommerne har så travlt med at blive taget alvorligt, at det er helt til grin.

At sangene generelt var alt for svage til at følge med showets ambitioner, kan man dårligt klandre DR.

For selv om værterne og alle andre implicerede fidelt forsøgte at sælge varen ved at bilde os ind, at der var tale om tårnhøj kvalitet, var der ikke tale om et musikalsk mindeværdigt år.

Planket Police-riff
Vinderen 'In A Moment Like This' repræsenterede med sit plankede, indledende guitarriff fra Police-klassikeren 'Every Breath You Take' og en melodi, der danser med Tina Turners 'Simply The Best', var en fin eksponent for et lunkent år.

Men Christina Chanée og Thomas n'evergreen formåede dog at give sangen så meget krop med en optræden, der forekom inspireret af den norske vinder af den internationale fest sidste år, 'Fairytale' med Alexander Rybak, at sejren var forståelig, selv om det ikke var den bedste sang, der vandt.