Annonce
Annonce
Annonce
Musik

Storsælgende teenidol lever i en Rasmus Klump-verden

Med albummet ’Red’ har Taylor Swift slået alle rekorder i USA.

Politiken synes
Politiken synes
Gem til liste

Mit gæt er, at de store pladeselskabsbosser drømmer om Taylor Swift om natten.

Nej, ikke nødvendigvis på dén måde. Men den 22-årige Swift er guldkalven i en tid med deprimerende salgstal og en skrantende omstigning til nye økonomiske modeller.

Hun skød gennem rekordloftet, da hendes fjerde album, ’Red’, udkom i USA og solgte 1,2 millioner kopier den første uge.

Det var mere, end resten af Billboards top-50-album solgte tilsammen.

LÆS OGSÅTaylor Swift står bag hvert femte solgte album i USA

På den måde er ’Red’ den foreløbige kulmination på et fænomen, der tog sin begyndelse, da Swift som 16-årig blev countrypoppens nye unge superstjerne.

Seks år senere er hun samlingspunkt for en hel generation af piger, der ikke helt er med på Rihannas flirt med de dunkle sider af drifterne.

Pigeværelse og drengedrømme
Swift drømmer nemlig ikke om pladeselskabsbosser, men om drenge, der enten er dejlige som på sukkersøde ’Stay Stay Stay’ eller dumme som på den ganske effektive single ’We are Never Getting Back Together’.

Med sine kvikke observationer fra et pigeværelse fuldt af drengekvaler har det en vis charme, selv om essensen er et forsimplet følelsesliv

Simon Lund

Hvis hun da ikke synger opvarmningssangen til en brændende ungdommelig tur i byen med ’22’ og de linjer, der siger alt om Taylor Swift: »I don’t know about you/ but I’m feeling 22/ everything will be alright if/ you keep me nex to you«.

De ligger i direkte forlængelse af alle Swifts sange, hvor man enten er ked af det eller glad.

Med sine kvikke observationer fra et pigeværelse fuldt af drengekvaler har det en vis charme, selv om essensen er et forsimplet følelsesliv, der sikkert fungerer fint i et Rasmus Klump-eventyr, men som popmusik trænger til lidt vitaminer.

Vi taler trods alt om en sangerinde, der er jævnaldrende med Adele og efterhånden godt måtte smide småpigejargonen.

Lyserød romantiker
I samme ombæring kunne hun så også flytte sig musikalsk – gerne ud af countrypoppens behagesyge cirkler.

Ud over de enkeltstående pletskud gentager Swift atter den sangskabelon, hun har kalkeret efter Shania Twain.

Med lidt kortere countryfrynser, men altid uden at fornærme nogen.

LÆS OGSÅKapret Facebook-afstemning sender popikon mod døveskole

Det kunne ellers give en hel generation tiltrængt ny luft, hvis Swift brød ud af sin fastfrosne rolle som lyserød musikromantiker og udforskede den retning, der antydes i samarbejdet med den svenske producer Manx Martin på ’I Knew You were Trouble’, hvor hendes sødme blandes op med en Skrillex-variant af dubstep.

Men verdenssynet fastholdes indtil videre. Og nok så længe, det er genkendelighed og pastelfarvet tryghed, der får amerikanske pladekøbere op i det røde felt.

PolitikenPlus
  • Tosca Oplev en af de mest elskede og tragiske operaer af mesteren Puccini. Historien om Tosca, der vil redde sin elskede, oser af jalousi, mord, begær og bedrag.

    Pluspris fra 556 kr. Alm. pris fra 695 kr. Køb
  • Art Copenhagen 2014 Danmarks internationale kunstmesse

    Pluspris 65 kr. Alm. pris 95 kr. Køb
  • Færøske Biodage - Atlantic Rhapsody Jubilæumsvisning af den første færøskproducerede spillefilm, Atlantic Rhapsody (1989), hvis underfundige og sprudlende skildring af hverdagslivet i Tórshavn havde premiere for 25 år siden.

    Pluspris 40 kr. Alm. pris 60 kr. Køb
  • 24 låger med Jensen Få rabat med dit Pluskort på Teatret Svalegangen i Aarhus.

    Pluspris 145 kr. Alm. pris 190 kr. Køb
  • Kendte Folk & Kendte Folks Børn ? et dobbeltprogram om hvordan det hele begyndte af Mark Twai n og Morti Vizki.

    Pluspris 156 kr. Alm. pris 195 kr. Køb