Annonce
Annonce
Musik For abonnenter

Kim Larsen er blevet en hankat på automatpilot

Indignationen på Larsens niende album med Kjukken smager af usaltet hovedret.

Lad det bare være sagt med det samme: Det er på ord, Kim Larsen er bedst. Som da han som en sjælden gæst tromlede Clement Kjersgaard på ord i den forgangne uge.

Han fik tilmed lov til at tænde en smøg undervejs og drikke af et krus øl. Men så fik de noget slidte paroler da lidt kant.

LÆS OGSÅKim Larsen: »Jeg er ikke kunstner, jeg er popsanger«

Bedre går det på hans niende album som en del af Kjukken-kvartetten, hvor det, der for alvor kan mærkes her, er Larsens ord.

En kæft som en ladeport
Musikalsk er der ikke meget at skrive hjem om fra ’Du glade verden’, selv om det er forfriskende, at Larsen og co. prøver kræfter med et – beskedent – strejf af sitar på ’Den gyldne middelvej’ der maner til forståelse de store religioner imellem, og med en dejlig knastfyldt folkrock på ’Så meget jord’, der lyder som et herligt dansk bidrag fra soundtracket til Coen-brødrenes ’O Brother, Where Art Thou?’.

LÆS OGSÅKim Larsen genudgiver forbudt plade

Det er forfriskende indslag på et album, der ellers kører på musikalsk automatpilot og klinger omtrent lige så sikkert som amen i kirken. Allerbedst er Larsen dog, når han rammer plet på den brusende melankolske ensomhedshymne ’Så ved du hvordan’, hvor melankolien er til at skære sig på.

Men at det ikke altid er en god ting at have en kæft som en ladeport, viser Kim Larsen på ’Hej doktor’, der skal forestille at spidde samfundets sundhedshysteri, men mere lyder som en parodi på samme.

Abonnér og få fuld adgang til artiklen, samt alt på politiken.dk for 66 kr. per måned.

Allerede abonnent? Log ind

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce