Den svenske klarinettist Martin Fröst har samlet et hold af ligesindede til sin indspilning af Olivier Messiaens apokalyptiske, men smukke ’Kvartet til tidens ende’.
Foto: Mats Backer

Den svenske klarinettist Martin Fröst har samlet et hold af ligesindede til sin indspilning af Olivier Messiaens apokalyptiske, men smukke ’Kvartet til tidens ende’.

Anmeldelser, cd-klassisk

Dobbeltanmeldelse: Prisbelønnet supermand spiller suveræn klarinet fra en tysk fangelejr, og Brahms indre kampe bliver fortolket af de helt store

Topklarinettisten Martin Fröst udlever sin drøm om at spille musik fra en tysk fangelejr. Det bliver til stjernestunder. Det samme gør Brahms’ indre kampe på et nyt album med flere af de helt store musikere.

Anmeldelser, cd-klassisk
FOR ABONNENTER

Det er en utrolig historie om tidsophævende musik komponeret i en tysk krigsfangelejr under Anden Verdenskrig. Skrevet af en fransk komponist, der måtte tigge sig til papir og en blyantsstump hos en fangevogter.

Komponisten, Olivier Messiaen, skrev sin kvartet for klarinet, violin, cello og klaver, fordi det nu engang var de instrumenter, han selv og tre andre tilfældige allierede krigsfanger mestrede. De fire fanger uropførte hans ’Kvartet til tidens ende’ 15. januar 1941. Det foregik udendørs, i regnvejr, foran et publikum bestående af cirka 400 andre tilfangetagne og vagter fra lejeren, og Messiaen huskede senere i sit liv, at han »aldrig før var blevet lyttet til med så stor opmærksomhed og forståelse«.

Det er en vild historie, og den bliver ikke mindre vild af, at Messiaens musik dengang var den nyeste avantgarde – om end fuld af skønhed. Nogle gange lyder musikken, som om den svæver langt ude mellem universets stjerner. Andre gange danser den så voldsomt, at man virkelig tror, at nu er alting om et øjeblik forbi. Den rummer fabulerende fuglesang, og i to af de i alt otte satser udtrykker den fromme katolske krigsfange en længsel efter Jesus, der er så stærk, at det kan give en ateist ståpels.

Så tror pokker, at man som klarinettist drømmer om at spille denne musik, der helt uden ironi er dedikeret til den engel, der i apokalypsen løfter sin hånd og annoncerer, at der ikke længere skal findes tid.

Tid til at investere i din kulturelle kapital?

Prøv Danmarks førende kulturavis med dagligt kulturtillæg i en måned for 1 kr.

Kom i gang med det samme

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce