Annonce
Annonce
Annonce
Cph:Dox

Debutanter forløser ikke følelserne i Knud Romers rekviem

Dog giver forfatterens film til sin far et illusionsløst og klart blik på død og demens.

Politiken synes
Politiken synes
Gem til liste

»Jeg er glad for, at jeg har røget og drukket som et svin, så jeg er sikker på, at jeg ikke bliver en dag over 70«, siger Knud Romer.

Hans gamle far er ved at dø efter igennem en længere periode at være forsvundet ind i Alzheimers forvirrende favntag. Faderen, som sønnen har talt med hver eneste dag i sit liv, blev trukket ind i en zone, hvor han ikke længere kunne huske ’Tyskeren’, hans kone gennem 50 år.

LÆS ANMELDELSEKnud Romer: 'Den som blinker er bange for døden'

Faderen spørger med flakkende øjne sin søn: »Hvem er du?«.

Omkvæd til far
Smerten over at forholde sig til identitetens opløsning og tabet løsnes efter døden i værket ’Et blad falder til himlen’, som Knud Romer skrev sammen med komponisten Bent Sørensen, og som opførtes med DR’s Pigekor i Tivolis Koncertsal for et publikum af demente og deres pårørende.

»Far sover i sin stol/ Far sover i sin stol/ alting visner i hans ansigt/ og et blad falder til himlen« bliver omkvædet i denne lille film om en søn, en far og den død, der skiller dem. »Det skal jeg fortælle til min far«, griber sønnen sig i at sige til sig selv, men der er ikke længere en far at fortælle det til.

LÆS MEREExcentrisk forfatter siger farvel til sin far i ny film

’Et blad falder til himlen’ giver et illusionsløst og klart blik på død og demens, når »det eneste, der er tilbage, er at glemme«.

Kedelige interviewsituationer
Kameraet følger Knud Romer på snublende tæt hold, og det er sådan set dét i Anders Birch og Didde Elnifs debutfilm.

Dens menneskelige dimension er som Romers tale skarp og klog, men man kunne godt have fundet på noget mere interessant end interviewsituationer i bilen.

Den storhed, Knud Romer føler ved opførelsen af korværket, bliver i de små klip ikke smittende nok til at bære byrden af at skulle forløse projektet kunstnerisk i en ellers tankevækkende og åbenhjertig film om døden på besøg i de levendes land.

PolitikenPlus
  • Ilt Fuck genbrug, fuck el-biler, fuck energibesparende fucking el-pærer! Medmindre uddannede, omsorgsfulde mennesker som os holder op med at lave børn, så er verden totalt fucking fucked.

    Pluspris 80 kr. Alm. pris 130 kr. Køb
  • Brahms & Sjostakovitj Den franske violinvirtuos Renaud Capucon er solist i Brahms' romantiske Violinkoncert. Sjostakovitjs 1. Symfoni er et af historiens mest overlegne debutværker, skrevet af et nyskabende og flabet geni.

    Pluspris fra 128 kr. Alm. pris fra 180 kr. Køb
  • Favntag En storbykomedie om håb, tab og frihed.

    Pluspris 80 kr. Alm. pris 195 kr. Køb
  • Asteroiden Oplev den internationale teaterfestival Asteroiden i den hyggelige natur på spidsen af Refshaleøen.

    Pluspris 225 kr. Alm. pris 300 kr. Køb
  • Anne-Cathrine Riebnitzsky Erotiske noveller, global kamp for demokrati og tolkning på russisk. Den forfatteruddannede Anne-Cathrine Riebnitzsky har været genremæssigt vidt omkring inden hun i 2013 fik De Gyldne Laurbær.

    Pluspris 156 kr. Alm. pris 195 kr. Køb