Annonce
Annonce
Annonce
Musik

Sorte Steen var urørligt cool

Sort Sol struttede af selvtillid i Greve. Men noget af vildskaben udeblev.

Politiken synes
Politiken synes
Gem til liste

»Du skal lige have den her med!«

Manden bag skranken på Portalen i Greve rakte mig en konvolut. Heri lå lørdag aftens sætliste. Komplet magen til den, der blev spillet da Sort Sol skød deres genforeningsturné i gang på Det Ny Teater i Horsens fredag.

LÆS ARTIKEL Gendannede Sort Sol giver ni koncerter

Benhård professionalisme eller et symptom på reaktionær regnormsrygrad hos Danmarks første og største punkband?

Uanset hvor god service der end var tale om, virkede det en smule løjerligt at se sine sortklædte helte iført livrem og seler på den måde. Uden lyst til at overraske, eller bare være lidt på tværs. For listen blev fulgt til punkt og prikke.

Stærkt bagkatalog
Det gjorde imidlertid ingenting på usvigeligt stærke sange som åbningsnummeret ’Angelus Novus’, ’Dog Star Man’, ’Popcorn’, ’Siggimund Blue’ og den mere tilbagelænede ’Shapes of Summer’, hvor scenen lå badet i et giftiggrønt lys.

De ekspressive energiudladninger på ’Daughter of Sad’ sad også selvsikkert i skabet, og demonstrerede hvordan bandets nyeste live-lejesvende – bassisten Anders Christensen og især de to guitarister Manoj Ramdas og Adam Olsson fra The Good, The Bad – passer nogenlunde som støbt til Sort Sol.

Bassist Knud Odde og guitarist Peter Peter, der smækkede med døren tilbage i 1995, takkede nemlig nej til at deltage i genforeningsturnéen.

Men det siger unægtelig noget om tomrummet efter navnlig Peter Peter og hans krøllede hjerne, at der skal hele to nye guitarister til at fylde det ud.

LÆS ARTIKELSort Sol opruster med en mur af guitarister

Urørligt cool
For selv om både Ramdas og Olsson var både tight, velspillende og særdeles energiske ude på flanken, virkede deres tilstedeværelse alligevel symptomatisk for Sort Sol anno 2011.

Hvis den massive lydmur af flænsende guitarer bare er øredøvende høj, så er det en kvalitet i sig selv.

Det var den underligt statiske og stivnakkede ’Next Century’ fra 2001’s svanesang, ’Snakecharmer’, i sig selv en markør på med sin unuancerede guitarsmadder og blodfattige forsøg på en støj-stilhed-dynamik, der dog virkede forceret og overgjort. Tilmed med en vokal, der lå for afgrundsdybt – selv for Steen Jørgensen.

Som nu ellers sang fuldstændig bjergtagende.

Og så er der bare ingen – hverken herhjemme eller andre steder – der kan vifte så elegant med armen til ydmyg hilsen som Pisserendepumaen Steen med nakkehåret stikkende ud under sin sorte, bredskyggede hat. pisserendepuma.  Foto: Mie Brinkmann

Selv når han dansede luskende rundt med tre begsorte maracas hævet i underspillet triumf, var han ganske urørligt cool.

En hidsig rodeotyr
Og med hans vokal helt fremme i det fremragende præcise miks, kunne man altid høre ham, selv henover det ofte noget unuancerede brøl af en guitarmur fremkaldt ikke mindst af den kronisk kasketklædte Lars Top-Galia. Han spiller stadig på sin takkede spade, som var den en hidsig rodeotyr. Tøjlesløs og brutal.

LÆS OGSÅSort Sol lover: Det bliver meget råt

Men tomme tønder buldrer som bekendt mest, og det var når Sort Sol luftede lidt ud i det endog meget massive lydbillede, at de stod stærkest.

Kompromisløsheden var bestemt til stede i Greve. Bare ikke i det nådesløse omfang, man kunne have håbet på.

Som på Sods-klassikeren ’Copenhagen’ der indledningsvis blev fremført i en helt afdæmpet og ulmende electronica-inficeret udgave, hvis stemning blev skændet noget da lyset ved et uheld blev tændt i salen.

Alt blev dog tilgivet da nummeret eksploderede i originalens knastørre, huggende guitarhvæs, eksekveret med kvælerstram konsekvens.

Alligevel lykkedes det ikke ubetinget for Sort Sol at gabe over mere end 20 års dansk rockhistorie. For vildskab er mere end bare at skrue forstærkeren op på 11.

Kompromisløsheden var bestemt til stede i Greve. Bare ikke i det nådesløse omfang, man kunne have håbet på.

PolitikenPlus
  • Ilt Fuck genbrug, fuck el-biler, fuck energibesparende fucking el-pærer! Medmindre uddannede, omsorgsfulde mennesker som os holder op med at lave børn, så er verden totalt fucking fucked.

    Pluspris 80 kr. Alm. pris 130 kr. Køb
  • Brahms & Sjostakovitj Den franske violinvirtuos Renaud Capucon er solist i Brahms' romantiske Violinkoncert. Sjostakovitjs 1. Symfoni er et af historiens mest overlegne debutværker, skrevet af et nyskabende og flabet geni.

    Pluspris fra 128 kr. Alm. pris fra 180 kr. Køb
  • Favntag En storbykomedie om håb, tab og frihed.

    Pluspris 80 kr. Alm. pris 195 kr. Køb
  • Asteroiden Oplev den internationale teaterfestival Asteroiden i den hyggelige natur på spidsen af Refshaleøen.

    Pluspris 225 kr. Alm. pris 300 kr. Køb
  • Anne-Cathrine Riebnitzsky Erotiske noveller, global kamp for demokrati og tolkning på russisk. Den forfatteruddannede Anne-Cathrine Riebnitzsky har været genremæssigt vidt omkring inden hun i 2013 fik De Gyldne Laurbær.

    Pluspris 156 kr. Alm. pris 195 kr. Køb