Annonce
Annonce
Annonce
Musik

Tysk stjerneorkester leverede sublim luksusservering

Berliner Filharmonikerne spillede som en meget dyr og velpudset Mercedes i DR's Koncerthus.

Gem til liste

fakta

Politiken synes

Effekten var fantastisk. György Ligetis spacet-modernistiske orkesterværk ’Atmosphères’ forstummede. Men dirigenten Simon Rattle holdt sin taktstok svævende i endnu et par rolige taktslag ... og så tonede Wagners æteriske ’Lohengrin’-forspil frem af det blå ingenting!

At Berliner Filharmonikerne spillede Ligetis banebrydende mikropolyfoni fra begyndelsen af 1960’erne, så de enkelte instrumentgrupper lød som store, sært brummende insekter, var i sig selv en utrolig oplevelse. Fortolkningen var slet og ret ultimativ.

Men at Simon Rattle havde fanget, hvor sømløs, ja magisk en overgang man kunne lave ved at gå lige fra Ligetis musik, som Kubrick har brugt den i ’Rumrejsen år 2001’, og til Wagners gralsunivers, det var simpelthen sublimt.

Eksklusivt
Berliner Filharmonikerne har ikke spillet en koncert i Danmark siden netop 1960’erne, var det blevet meddelt forud for deres gæstespil i Koncerthuset, og at de kom med et luksusprogram af de mest generøse, man kan forestille sig, havde skruet forventningerne endnu mere op.

Første del af koncerten indfriede dem til fulde. Her stod den på Debussy og Ravel. Sammen med Ligeti og Wagner var det i sig selv en fire rettes menu af de mest eksklusive, man kan tænke sig.

Ligetis klangklynger kommer man aldrig til at høre bedre spillet. Uanset hvor længe man lever.

LÆS OGSÅDirigent for verdens kendteste symfoniorkester: »Jeg var totalt skrækslagen!«

Wagner stod sart, ren og overjordisk, uden svulstighed overhovedet, og af Debussy og Ravel havde Berlinerne valgt nogle af de mest virtuose og vanskelige orkesternoder, der findes.

Der er en grund til, man sjældent hører Debussys balletmusik ’Jeux’ på koncert, og det er, at det er sin sag at spille dette virtuose orkesterpartitur.

Nåede toppen uden besvær
Rattle og Berlinerne lagde bare det hele frem. Klart, gennemsigtigt og med den ene imponerende detalje efter den anden.

Jeg mener, bare klarinetgruppen ville have reddet en hvilken som helst mere middelmådig koncertaften ud af glemslen, og med et kunne man høre, hvor moderne Debussys 100 år gamle musik faktisk er.

Ravels suite fra balletten ’Daphnis et Chloé’ med den altid overvældende solopgang blev malet med afslappet præcision. Langsomt kom solen frem, mens fugle af alle slags vågnede i orkestret.

LÆS OGSÅLegendarisk symfoniorkester var Hitlers flagskib

Morgen blev til dag, og Rattle nåede toppen af kulminationer uden besvær. En mere effektorienteret dirigentkollega som Lorin Maazel ville have dirigeret med mere blær. Men Rattles funktion som dirigent for dette toporkester er en anden.

Han skabte lækkerhed. Kalibrerede dynamikken, så det hele balancerede. Tilføjede intensitet.

Overraskende slinger
Berlinerne er og bliver et ulasteligt orkester. De er ikke nogen fed italiensk sportsvogn. De er en meget stor, meget dyr og meget velpudset Mercedes. De er kvalitet. De er driftsikkerhed, og det var nærmest chokerende, at man i Schumanns 3. Symfoni efter pausen oplevede horngruppen skride ud. Endda flere gange.

Rattles fortolkning af den højromantiske tyske symfoni var samlet, springklar og energisk. Helt samlet og stadig klassisk med et kor af trækbasuner, hvor orkestrets danske indslag, basunisten Jesper Busk, var del af en sublimt homogen treenighed i den katedraldystre fjerdesats, som giver Schumanns ellers så panoramisk lyse og pludrende Rhinsymfoni dens særlige og mystiske stempel.

Et par øjeblikke var den store Mercedes ved at komme i slinger, og det havde man forsvoret. Den var ellers blevet kørt med afslappet, overlegen præcision.

LÆS OGSÅPublikum strømmer til klassiske koncerter

Hvis man havde spurgt musikerne selv, om de havde leveret en aften til absolut topkarakter, havde de nok kigget lidt desorienteret på en og løftet øjenbrynene. Dette var snarere en gennemsnitlig aften for et af verdens absolut bedste symfoniorkestre.

For os, der fyldte Koncerthuset, og sikkert også for dem, der lyttede med live i radioen hjemme i stuen, var det en koncert helt ud over det sædvanlige. Schumann var energisk og mindeværdig. Hornslinger eller ej.

Første halvdels luksusservering var slet og ret sublim.

PolitikenPlus
  • Rytteriet live 2 Komikerparret Martin Buch og Rasmus Botoft vender tilbage til Bellevue Teatret med deres liveshow.

    Pluspris 325 kr. Alm. pris 375 kr. Køb
  • DR Big Bandet med John Scofield Det er ved at være et par år siden DR Big Bandet sidst spillede sammen med en af jazzen helt tunge drenge, John Scofield.

    Pluspris 184 kr. Alm. pris 250 kr. Køb
  • DR PigeKorets Forårskoncert Pigekoret hilser foråret velkomment med forårskoncerten 'Til en veninde' i Holmens Kirke

    Pluspris 104 kr. Alm. pris 150 kr. Køb
  • Concerto Copenhagen De gener der producerer kunstnere i hobetal synes at forekomme særlig hyppigt hos musikere, og Bach-familien er urørlig rekord.

    Pluspris 150 kr. Alm. pris 180 kr. Køb
  • Butique Requiem En indebrændt, bramfri kabaret og dødalvorlig klovneforestilling efter Peer Hultbergs 80?er-klassiker ?Requiem?.

    Pluspris 80 kr. Alm. pris 130 kr. Køb