Annonce
Annonce
Musik For abonnenter

Spirituelt band gav skøn sirenesang, møgbeskidt guitar og et sært intermezzo

Spiritualized spillede himmelske numre og et, der var til at tude over. Og ikke fordi det var smukt.

Han har gjort det til et af sine mere synlige varemærker: at han altid spiller koncerter siddende på en stol med siden til sit publikum, gemt væk bag et par store solbriller og en hårlok eller to hængende ned over ansigtet som et lidet beskyttende visir.

Sådan er det nu engang med Jason Pierce, der er synonym med aliasset J. Spaceman.

For lige så trofast han er over for sin stol, når han er på scenen, lige så illoyal er han over for den generelle jordforbindelse, når han laver musik.

Spiritualized spiller, hvad de selv tidligere har kaldt spacerock. Eller rumrock, om man vil.

En drømmende, udsvævende afart af psykedelisk rock, som i Spiritualizeds tilfælde har særlig ondt i både hjerte og sjæl og desuden besidder en følsom forkærlighed for pompøse gospelfornemmelser, hvor man må ty til højere magter for emotionel aflastning.

Ikke fordi Jason Pierce virker påfaldende religiøs, end ikke når han synger om for eksempel Jesus. Men han er spirituel til op over begge ører. Og det er som regel de store følelser, der kommer i spil, når Spiritualized kigger forbi.

LÆS ARTIKELIndædt minimalist svæver på gigantiske bobler af ekstase

Det er et band med svimlende højt til loftet, og det gav kvintetten flere forrygende eksempler på under tirsdagens koncert i Store Vega i København.

Som på den for evigt heftige støjeksplosion på ’Electricity’ fra hovedværket ’Ladies and Gentlemen We’re Floating in Space’ fra 1997, hvor et hidsigt orgel snoede sig ind og ud imellem hvæsende støjguitarer, og Pierces karakteristisk sprukne stemme, der trods sit lidt sarte udtryk, gik rent igennem.

Abonnér og få fuld adgang til artiklen, samt alt på politiken.dk for 66 kr. per måned.

Allerede abonnent? Log ind

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce