Solist. Barytonen Johan Reuter er en af Danmarks største internationale sangerprofiler. Lørdag eftermiddag sang han i København.
Foto: Melissa Kühn Hjerrild

Solist. Barytonen Johan Reuter er en af Danmarks største internationale sangerprofiler. Lørdag eftermiddag sang han i København.

Verdenssanger var en sortklingende fortolker af Mahlers 'Kindertotenlieder'

Johan Reuter og Copenhagen Phil leverede et mørk, koncentreret og storladent udtryk. Hør koncerten på P2 tirsdag aften.

Koncertanmeldelser
FOR ABONNENTER

Hvis stemmens klang havde en farve, var Johan Reuters stemme sort.

Barytonens dybe, kraftfulde organ kan fremtrylle en magtfuld Wotan og en uhyggelig Hollænder hos Wagner. »Modne, mørke og konfliktramte typer«, som han selv meget træffende har kaldt dem. Men den kunne også, med en vis porøsitet, tage de sårbare ture lidt op i højden, der hører med til Gustav Mahlers fem ’Kindertotenlieder’.

Digteren Friedrich Rückert skrev mere end firehundrede traumebearbejdende digte, efter at han havde mistet to af sine egne børn.

Mahler valgte fem af dem ud og satte dem i musik. Opført for en historisk korrekt kammermusikagtig besætning og med den første sangs indledende ord om, hvor uvirkeligt det føles for en far, at solen overhovedet kan stå op, selv om hans barn er død i løbet af natten, var de en blegt nuanceret oplevelse af sorg og afgrundsdyb ulykke serveret på skurrende, vaklende orkesterbund.

Prøv Politiken i en måned for 1 kr.

Med et digitalt abonnement får du fuld adgang til politiken.dk og e-avisen leveret hver aften.

Kom i gang med det samme

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce