Connoisseur. Suzuki dirigerede en hel hær af musikere, korister og solister.
Foto: Martin Rosenauer

Connoisseur. Suzuki dirigerede en hel hær af musikere, korister og solister.

Koncertanmeldelser

Flot Mendelssohn-opsætning med kyndig dirigent blev disponibel for stress

Mendelssohns ’Elias’ blev et bloddryppende drama om profeten, der kæmper mod hedenske profeter og et uvilligt folk. Med tørkeramt stemme.

Koncertanmeldelser
FOR ABONNENTER

Det rigtige folk er jøderne, og det uvillige folk er hedninge, der tilbeder guden Baal. Dramaet når et højdepunkt, da Elias samler sine tilhængere til en gudebattle mod alle Baal-profeterne: Hvilken gud kan først få antændt bålet, hvor en slagtet tyr skal ofres?

Den romantiske Felix Mendelssohn var selv jøde, men blev konverteret til kristendommen allerede som 7-årig – antisemitismen var desværre allerede gryende i 1800-tallets Tyskland. Hele tiden var det vigtigt for Mendelssohn at vise, at nok havde han jødisk baggrund, men kristen tro og livssyn. Oratoriet ’Elias’ er et oplagt eksempel.

Der råbes og skriges på bjerget, hvor de to grupper samles omkring offerbålet. I den oprindelige bibeltekst skærer de hedenske Baal-tilhængere sig selv til blods for at påkalde sig gudens opmærksomhed: »Giv os svar!«, synger de frustreret, denne fredag aften i skikkelse af DR’s 70 mand store koncertkor.

Mendelssohns musik er uhyre billedskabende, og det store messing er kørt i stilling i gudepåkaldelsen på bjerget. Det lyder skærende og står i stærk kontrast til Elias’ modsvar, når han skal anråbe sin gud. Ydmygt og blidt, med et underskønt strygerakkompagnement, beder han Abrahams Gud give sig til kende og antænde bålet med tyren.

Hov...

Vi har gjort det nemt for dig at blive abonnent. Få en måned med fuld adgang til Politiken for kun 1 kr.

PRØV NU

For abonnenter

Annonce

Mest læste

Annonce

Forsiden