Annonce
Annonce
Annonce
Roskilde

Politiet slår hårdt ned på pirattaxaer

Pirat-taxachauffører tager dobbeltpris for kørsel til festivalområdet.

Gem til liste

Midt- og Vestsjællands Politi sigtede i går to danske mænd fra Roskilde for ulovlig hyrevognskørsel.

Begge blev pågrebet i det øjeblik, de modtog betaling fra nogle gæster til årets Roskilde Festival, der var blevet kørt til eller fra festivalens campingplads.

Den ene ved indgangen til Camping øst, den anden foran Roskilde Station.

LÆS OGSÅ Roskilde kæmper mod piratkultur

Ifølge kommunikationsmedarbejder ved Midt- og Vestsjællands Politi Carsten Andersen, har politiet siden i fredags modtaget mange anmeldelser om chauffører, der kører pirattaxa. Men indtil videre har de kun pågrebet og sigtet to.

»Vi får mange anmeldelser, men det er svært at bremse dem. Når vi ankommer, forsvinder de som dug for solen«, siger Carsten Andersen.

Pirat-taxachauffører tager op mod 350 kroner
350 kroner. Så meget ville en udenlandsk mand have for at køre Ibyen.dk's udsendte fra Roskilde station til Camping øst fredag, dagen før hegnet indtil Roskilde Festivals campingområde blev væltet.

Det er mere end dobbelt så meget, som det koster at køre med en autoriseret taxachauffør.

»Taxi!, taxi!, taxi!«, lød det fra adskillige mænd i alle aldre udenfor stationen og tunnelen under Roskilde station, som tusindvis af festivalgæster går igennem.

LÆS ARTIKEL Polakker klatrer over hegnet til Roskilde

Ved ankomst til stationen i går fik Ibyen.dk dog ingen tilbud om taxakørsel. Ifølge flere af de autoriserede taxachauffører, som Ibyen.dk har talt med, har politiet gjort en ihærdig indsats for at skræmme dem.

»Fredag var der rigtig mange af dem. Men det ser ud som om politiet har fået skræmt dem væk, fortæller Jeppe Balgaard Jensen, der har kørt taxa for Taxa Selandia de sidste tre år.

Politiet glæder sig over, at de autoriserede taxachauffører føler sig mindre truet af pirat-taxachaufførerne.

Men han er overbevist om, at de ikke er forsvundet. Også i dag har politiet modtaget anmeldelser fra festivalgæster og Roskilde-borgere, som har været vidner til den ulovlige taxakørsel.

Nordmænd og svenskere betaler gerne 250 kroner
På den side af stationen, der ligger overfor Roskilde Sygehus, mødte Ibyen.dk i dag en midaldrende dansktalende mand, der ville have 200 kroner for at køre de ca. seks kilometer, der er mellem Roskilde station og indgangen til Camping øst.

Den uautoriserede chauffør, som ikke vil oplyse sit navn, har siden i fredags kørt adskillige festivalgæster til mange forskellige priser, fortæller han.

»Det er forskelligt, hvad det koster. Nordmændene og svenskerne vil gerne betale 250 kroner«, siger han.

På spørgsmålet om, hvorvidt han synes, at det er i orden at kapre kunder fra de autoriserede taxachauffører, svarer han:

»Jeg gør det jo kun den ene uge om året«.

Et evigt tilbagevendende problem
På samme tidspunkt sidste år, havde politiet også sigtet to mænd for pirattaxakørsel.

»Det er et evigt tilbagevendendede problem«, fortæller Carsten Jensen og tilføjer:

»Vi holder fortsat et skarpt øje med dem både omkring festivalpladsen, ved stationen og i resten af byen. Og det vil vi gøre under hele festivalen«.

Flere af de taxachauffører, som Ibyen.dk har talt med, mener, at størstedelen af de falske taxaichauffører er romaer, der kun er i byen for at tjene penge under festivalen.

LÆS ARTIKEL FRA 2009Skat: Sigøjnermafia styrer festival-taxaer

Hvorvidt pirat-taxachaufførerne har romabaggrund, kan Carsten Andersen ikke bekræfte.

»De to vi har sigtet er danskere og bor i Roskilde«, siger han.

PolitikenPlus
  • Bora Bora Få rabat med Plus på Bora Bora i Aarhus.

    Pluspris 110 kr. Alm. pris 140 kr. Køb
  • Koncerten ?Koncerten? er en fysisk ekspressiv og grotesk historie om et orkester, der gør oprør mod hierarkiet.

    Pluspris 80 kr. Alm. pris 125 kr. Køb
  • Concerto Copenhagen Det er med stor glæde, at vi denne gang kan præsentere et komplet sæsonprogram for efterår 2013 og forår 2014.

    Pluspris 150 kr. Alm. pris 180 kr. Køb
  • Teatret Svalegangen Få rabat med dit Pluskort på Teatret Svalegangen i Aarhus.

    Pluspris 145 kr. Alm. pris 190 kr. Køb