Annonce
Annonce
Annonce
Roskilde

luftigt Roskilde overvejer ny udendørs scene

Astoria-teltet sættes ikke op igen. I stedet kommer der muligvis intime koncerter under åben himmel.

Gem til liste

Næste års Roskilde Festival vil formodentlig byde på et nyt udendørs sceneområde.

Det siger festivalens talsmand Esben Danielsen som respons på den debat, lukningen af Astoria-scenen har medført.

LÆS ARTIKELRoskilde Festival lukker scene

Størrelsen var forkert
Ifølge Roskilde Festival har Astoria vist sig uegnet til både de intime koncerter og de sene nattefester.

»Alle scener har været i spil. På nær Orange. Når vi har slået ned på Astoria, skyldes det, at størrelsen har været problematisk. Den har været for stor til de intime koncertoplevelser og for lille, når det har været festkoncerter«.

Udendørs lommer
I stedet overvejer festivalen at skabe rum til de intime koncertoplevelser under åben himmel

»Det kunne være et udendørs sted med siddemuligheder, så man kan hænge ud og lytte til de mindre acts. Eller måske et større område med små naturlige lommer, så der kan foregå flere ting på samme tid i hver deres afsnit«, siger Esben Danielsen og understreger, at det stadig kun er på idéplanet.

Fester på større scener
Til gengæld er det helt sikkert, at fest-koncerterne skal ind på de større scener, for de trækker et stort antal publikummer.

Og når det går hedt for sig skal der være god plads - ikke mindst af sikkerhedsmæssige grunde. For den del af festivalen bliver kun større, spår talsmanden.

Profil er ikke til debat
Der har også været kritik af, at musikprofilen bliver mere mainstream, når Astoria afvikles, men det afviser Esben Danielsen.

»Musikprofilen er ikke til debat. Den piller vi ikke ved. Og verdensmusik kommer der snarere mere end mindre af fremover. Vi mener bare ikke, det hører til på en særlig ghetto-scene. Det skal i stedet ud på de større scener blandt de andre koncerter«

Esben Danielsen vil endnu ikke offentliggøre flere planer om en kommende scene.

Medarbejdere på den tidligere Astoria-scene skal først og fremmest have information og mulighed for at komme med bud på udformningen af en ny scene.

fakta

PolitikenPlus
  • Rytteriet live 2 Komikerparret Martin Buch og Rasmus Botoft vender tilbage til Bellevue Teatret med deres liveshow.

    Pluspris 325 kr. Alm. pris 375 kr. Køb
  • DR Big Bandet med John Scofield Det er ved at være et par år siden DR Big Bandet sidst spillede sammen med en af jazzen helt tunge drenge, John Scofield.

    Pluspris 184 kr. Alm. pris 250 kr. Køb
  • DR PigeKorets Forårskoncert Pigekoret hilser foråret velkomment med forårskoncerten 'Til en veninde' i Holmens Kirke

    Pluspris 104 kr. Alm. pris 150 kr. Køb
  • Concerto Copenhagen De gener der producerer kunstnere i hobetal synes at forekomme særlig hyppigt hos musikere, og Bach-familien er urørlig rekord.

    Pluspris 150 kr. Alm. pris 180 kr. Køb
  • Butique Requiem En indebrændt, bramfri kabaret og dødalvorlig klovneforestilling efter Peer Hultbergs 80?er-klassiker ?Requiem?.

    Pluspris 80 kr. Alm. pris 130 kr. Køb