Annonce
Annonce
Annonce
Roskilde

Roskilde forbyder medbragt vand og øl på festivalpladsen

Roskilde Festival vil hæve indtjeningen ved hjælp af væskeforbud.

127
Gem til liste

Det er slut med at drikke medbragt rødvin og øl fra papbægre og plastikkrus på festivalpladsen på Roskilde Festival.

Og hvis du tørster efter vand under koncerterne ved Orange scene, er du nødt til at hente den ved en af festivalpladsens vandposter.

Vand er også forbudt
I år har Danmarks største festival nemlig indført et totalforbud mod at medbringe drikkevarer fra campingpladsen til festivalpladsen.

Forbuddet gælder også vand, som er tappet ved en af festivalens vandposter på campingområdet.

Sidste år havde festivalen ellers problemer med at fylde nok vand på de varme-ramte festivalgæster.

LÆS ARTIKEL (fra 2009)Roskilde sætter vandtårn op

Indtil nu har det været fuldt lovligt at tage drikkevarer med ind på festivalpladsen, så længe emballagen ikke kunne gøre skade på de andre festivalgæster.

Men i år må emballagen kun tages med, hvis den er tom.

Og du kan godt glemme alt om at gemme papkrusene og vandflaskerne under jakken for »der foretages kontrol ved alle indgange«, har Roskilde Festival netop skrevet på deres hjemmeside.

Roskilde: Det gik ud over vores indtjeningsmuligheder
»Det gik ud over vores indtjeningsmuligheder«, lyder forklaringen på det nyindførte forbud fra Roskilde Festivalens talskvinde Christina Bilde.

»Det er ikke fordi, at vi tænker, ja vi skal tjene en masse flere penge«, tilføjer hun.

For ifølge Christina Bilde har antallet af festivalgængere, som medbragte egne drikkevarer, egentlig aldrig været særlig stort.

»Og det er faktisk meget normalt, at man ikke må tage egne drikkevarer med ind til store festivaler og koncerter«, siger Christina Bilde.

Letter vagternes arbejde
Forbuddet er også indført for at lette vagternes kontrol af festivalgængerne, når de passerer grænsen mellem campingområderne og festivalpladsen.

»Det bliver lettere for vores vagter at håndtere«, siger Christina Bilde, der også mener, at det måske kan stoppe kødannelserne.

I Roskilde Festivals egne barer koster det 36 kroner at slukke tørsten med en fadøl. Prisen på en karton rødvin er 69 kroner.

På campingarealet er egne drikkevarer dog stadig tilladt.

PolitikenPlus
  • Bora Bora Få rabat med Plus på Bora Bora i Aarhus.

    Pluspris 110 kr. Alm. pris 140 kr. Køb
  • Koncerten ?Koncerten? er en fysisk ekspressiv og grotesk historie om et orkester, der gør oprør mod hierarkiet.

    Pluspris 80 kr. Alm. pris 125 kr. Køb
  • Concerto Copenhagen Det er med stor glæde, at vi denne gang kan præsentere et komplet sæsonprogram for efterår 2013 og forår 2014.

    Pluspris 150 kr. Alm. pris 180 kr. Køb
  • Teatret Svalegangen Få rabat med dit Pluskort på Teatret Svalegangen i Aarhus.

    Pluspris 145 kr. Alm. pris 190 kr. Køb