Genopstanden. David Bowie er pludselig igen noget ved musikken.
Foto: STEPHEN CHERNIN (arkiv)/AP

Genopstanden. David Bowie er pludselig igen noget ved musikken.

Folkekrav: I skylder en Bowie-koncert, Roskilde

Roskilde Festival-publikummet har ikke glemt David Bowies aflysning i 2004.

Roskilde Festival

Nyheden om David Bowies overraskende comeback efter 10 års albumpause er ikke gået ubemærket hen hos Roskilde Festivals publikum.

Siden den 66-årige rocklegende sendte singlen 'Where Are We Now' på gaden natten til onsdag, er festivalens Facebook-side blevet bestormet med krav om at booke Bowie til sommer.

LÆS OGSÅ

Flere mener, at Bowie 'skylder' en koncert på Dyrskuepladsen, da han blev tvunget til at aflyse en planlagt koncert i 2004.

Ved den lejlighed blev han afløst af heavynavnet Slipknot, hvilket mildest talt ikke var populært blandt alle festivalgængere.

Bowie selv slap heller ikke for knubbede ord efter sin aflysning, da de første rygter gik på, at den skyldtes en slikkepind, han havde fået i øjet ved en koncert nogle dage tidligere. I virkeligheden led Bowie af alvorlige hjerteproblemer.

'Folk husker stadig 2004'

Roskilde Festivals talsmand, Christina Bilde, har noteret sig folkets ønske om en erstatningskoncert.

»Hans single er blevet superflot modtaget, og vi kan se på vores Facebookside, at mange mener, det ville være dejligt, hvis han kom til Roskilde. Og det ville bestemt være fedt, hvis vi kunne få ham tilbage. Han er helt sikkert et interessant navn for Roskilde, for vi kan se, han stadig stadig betyder meget for mange«.

LÆS OGSÅ

Flere mener, I 'skylder' en Bowie-koncert efter aflysningen i 2004, der vel må stå som en af de ærgerligste i Roskilde-historien?

»Alle aflysninger er ærgerlige, men du har ret i, at det er en af dem, folk husker. Der var mange, der havde set frem til at se ham. Men jeg tør ikke love noget som helst, for vi er jo på linje med mange andre festivaler, der også gerne vil have ham ud at spille til sommer«, lyder det fra Christina Bilde.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce