Modelfoto.
Foto: Nanna Navntoft

Modelfoto.

Kulturredaktøren om 'Roskilde uden samtykke': Vi beklager ikke afbrydelsen

Politikens artikelserie om overgreb og krænkelser anklages for at piske en stemning op. Men for os er det et nødvendigt oplysningsprojekt.

Roskilde Festival

Det er næppe undgået læsernes opmærksomhed, at der er festival i disse dage. Politiken har en lang tradition for at dække Roskilde Festival intenst. Nogle læsere elsker det. Andre får hurtigt nok. For dem er det en fest, de heldigvis ikke er inviteret til.

Politiken har som sædvanlig en lang række anmeldelser, anbefalinger, nyheder og reportager med masser af fede fotos og videoklip. I år kan læserne blandt andet opleve avisens midaldrende reporter Per Munch afprøve Roskilde-klassikere som nøgenløb og ølbowling for øjnene af sin tålmodige eller muligvis resignerende datter.

Midt i den mangfoldige og underholdende dækning af festivalen, hvor 130.000 mennesker hører musik og holder en lang frigjort fest, dukker artikelserien ’Roskilde uden samtykke’ op. Den handler om et alt andet end festligt fænomen. I serien sætter vi fokus på de overgreb og krænkelser af seksuel karakter, der finder sted, mens musikken spiller, og når festen natten igennem fortsætter under indflydelse af alkohol og stoffer.

’Roskilde uden samtykke’ er hård og ubehagelig læsning, der optræder midt i en lystbetonet sammenhæng. Hovedsporet i serien er en række vidnesbyrd fra kvinder, der har oplevet grove seksuelle krænkelser på Roskilde Festival. Vi bringer deres historier, som de er fortalt til journalisten – i jegform. Vi har ikke efterprøvet hændelsesforløbene, og artiklerne hverken afslører eller hører krænkerne. Formålet er at give ordet til dem, der er blevet krænket.

Vi bryder gængse journalistiske normer

Det er en udbredt følge af seksuelle overgreb, at ofrene føler skyld, skam og tvivl. Derfor forbliver deres historier ofte ufortalt. I vidnesbyrdformen bliver ofrene subjekter med magt over deres egen historie. Det er en selvstændig pointe, som også var kendetegnende for Dagbladet Informations Cavling-nominerede serie ’Jeg blev voldtaget’. Den enkelte kvindes fortælling fremstår ukommenteret. De er ikke cases, der skal illustrere en vinkel i en artikel om et politisk udspil eller en ny rapport.

’Roskilde uden samtykke’-serien bryder gængse journalistiske normer. Der er tale om historier med én kilde, hvoraf de fleste har valgt at være anonyme. Da vi ikke har efterprøvet dem eller forsøgt at høre den anden part, som ellers er en grundregel i journalistik, kan vi i princippet ikke vide, om historierne er sande. En af grundene til, at mange voldtægtssager ofte ender uden dom, er netop, at det tit er ord mod ord, hvor en mulig voldtægtsmand eksempelvis hævder, at kvinden selv bad om sex med flere mænd og »ville have det hårdt«.

Nogle læsere anser serien for at være upassende og anstødelig. På de sociale medier anklages kvinderne for selv at være ude om overgrebene eller direkte løgnagtige. Der er også læsere, som mener, at serien er sensationssøgende – at Politiken pisker en stemning op, som spreder unødig frygt blandt festivalgængerne og ikke mindst deres forældre derhjemme.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Kun én vej frem

Andre mener, at vi hænger Roskilde Festival ud for noget, som vi ikke kender omfanget af, og som også foregår alle mulige andre steder. Roskilde har som den eneste festival selv sat fokus på problemet. De tager åbenlyst afstand fra sexisme og arbejder aktivt for at få de seksuelle krænkelser frem i lyset. Fra 2015 har festivalen haft et samarbejde med Everyday Sexism, der opfordrer kvinder til at dele deres oplevelser og sige fra.

Politiken er ikke på hold med Roskilde Festival, men vi er enige med dem i, at der kun er én vej frem, hvis vi skal forhindre de seksuelle krænkelser, der foregår, når mange – ofte unge og stærkt påvirkede – mennesker er sammen til festivaler og i nattelivet. Vi skal aftabuisere fænomenet ved at tænde lyset til festen, selv om det er nemmere at lade være. Det er et urovækkende, men nødvendigt oplysningsprojekt.

En af kvinderne, der har fortalt sin historie til Politiken, skrev efterfølgende, at hun håber, at andre, der har været udsat for overgreb, ikke føler sig så alene. Med ’Roskilde uden samtykke’ håber vi at kunne bidrage til den forandring, der følger, når flere forstår, hvordan overgreb opleves af offeret.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce