Annonce
Annonce
Roskilde

Sprælske aber holdt regnen tilbage

Arctic Monkeys er godt selskab, men mangler de helt overbevisende sange.

Gem til liste

fakta

Politiken synes

Ovre bag Orange Scene sendte en nedadgående sol sine sidste stråler ind over pladsen. Bagfra åd tungt lastede og kulsorte skyer fra Sverige sig ind på os.

Fanget i denne vejrmæssige krydsild var The Arctic Monkeys fra en forstad til Sheffield, uimponerede som altid.

Bandet, der sidst stod på Roskildes største scene i 2007, var synligt glade over at være tilbage.

LÆS PORTRÆTRockens cool Bambi har smidt bumser og babyfedt

Ubekymret og groovy
Frontmand Alex Turner i klassisk rock-outfit med læderjakke, hvid t-shirt og jeans havde på sin egen tilbagelænede måde energi nok til hele den stopfyldte plads foran scenen og til at holde det truende uvejr fra Sverige tilbage.

Trommeslager Matt Helders, der var koncertens store oplevelse med sit varierede og vedholdende spil, bidrog til stemningen af, at vi alle blot var 'lads from the pub' på sine stenhårde trommer med det engelske flag som udsmykning.

Og så kørte den ubekymrede, groovy og melodiske rock resten af forestillingen sikkert hjem.

Lod sig ikke anfægte af vejret
Et af koncertens profetiske højdepunkter var åbningsnummeret for dette års rodede, men charmerende album 'Suck It And See', 'She's Like Thunderstorms' og 'Don’t Sit Down ’Cause I’ve Moved Your Chair'.

LÆS ANMELDELSENyt album fra britpop-arvtagere er deres bedste til dato

Da stod skyerne allerede i tæt opmarch over os og kun den solide mur, Arctic Monkeys opbyggede med 'Brick by Brick' lignede holdbart læ for elementernes alt andet end sommerlige raseri.

Et raseri, der heldigvis til fulde blev matchet af den rå guitarist Jamie Cook og den urokkelige bassist Nick O’Malley, som ikke lader sig anfægte af trusler fra vejret eller nogen som helst andre fænomener.

Mangler mindeværdige sange
Selv om The Arctic Monkeys egentlig stadig er et ungt og lovende rockband, er der noget brugt og slidt over hele konceptet.

Mangelen på mindeværdige sange er desværre så markant, at selv ikke energien og charmen kan skjule det.

Bedre blev det ikke af, at gruppen havde bestemt sig for at ignorere nogle af sine bedste numre. Derfor steg jubelen markant på den tætpakkede plads, når en i denne sammenhæng klassisk sang blev luftet.

Sange som ’When the Sun Goes Down’, ’I Bet You Look Good on the Dancefloor’ og det perfekte afslutningsnummer ’505’.

Og af nykommerne var det især de mere melodiøse ’She’s Thunderstorm’ og ’That’s Where You’re Wrong’ introducerede pauser i den tunge riffkanon fra guitarerne med deres indlysende melodiske kvaliteter.

Mange strenge at slå på
Men det var for lidt til for alvor at overbevise om, at Arctic Monkeys vil generobre positionen som Englands mest lovende unge orkester.

Chefen, Alex Turner, skal nok klare sig i kraft af sin energi, udstråling og konstante arbejdsro, men bandet som sådan fremstår som en usikker enhed.

Som dog på den anden side i kraft af sit varierede udtryk har et potentiale, få andre rockbands besidder.

I forhold til aftenens andet store rocknavn på den store scene, The Strokes, har Arctic Monkeys mange flere strenge at slå på .Spørgsmålet er bare, hvordan og hvorfor bandet finder ud at ramme dem.

TEMAIBYENs Roskilde-site

Tilmeld dig IBYENs Roskilde-nyhedsbrev og få Roskildenyheder i din mailboks

PolitikenPlus
  • Diaboluskoret ?Måske en Martsnat? er en årstidssuite med ny musik for kor og jazzkvartet.

    Pluspris 75 kr. Alm. pris 150 kr. Køb
  • Cosi Fan Tutte - Forsang Kom til Forsang og omtale på denne sommers friluftsopera på Opera Hedeland som er Mozarts komiske og dramatiske opera om troskab, 'Cosi fan tutte'.

    Pluspris 75 kr. Alm. pris 150 kr. Køb
  • Oh The Happy Journey Ars Nova dirigeret af Paul Hillier præsenterer musik til livets rejse - en begyndelse, en midte, en slutning.

    Pluspris 95 kr. Alm. pris 120 kr. Køb
  • Bente Klarlund Pedersen Hun har modtaget DR?s Rosenkjærprisen, men er også anerkendt vidt og bredt for sin forskning på Rigshospitalet.

    Pluspris 156 kr. Alm. pris 195 kr. Køb
  • Den Danske Strygekvartet Den Danske Strygekvartet giver os alle 1?erne. De første strygekvartetter af den sonningpris-aktuelle Adés samt tre af vores største danske komponister.

    Pluspris 300 kr. Alm. pris 375 kr. Køb