Esperanto. Det var med garanti sjovere at være Zun Zun Egui og opfinde ny verdensmusik end det var at være publikum og skulle høre på den.
Foto: Martin Slottemo Lyngstad

Esperanto. Det var med garanti sjovere at være Zun Zun Egui og opfinde ny verdensmusik end det var at være publikum og skulle høre på den.

Anmeldelser

Uforståelig verdensmusik var sjovere i teorien

Zun Zun Eguis stramt spillede globalmusik var lige så steril som den var livlig.

Anmeldelser

At være på Roskilde Festival handler nok så meget om at daske rundt ad de plørede stier og snuse til de små nicher, der er kridtet op i programmet hjørner og yderpunkter.

Som nu f.eks. fredag middag, hvor man kunne undersøge hvilke bands festivalen havde tiltænkt rollen som vækkeur for en søvndrukken ungdom.

LÆS ANMELDELSE

Tonstunge riffs gaflet den dybeste ende af Black Sabbaths bagkatalog konverteret til syret amerikansk stenerrock var opskriften kl. 12 på Pavilion.

Her var Electric Wizard sprunget til i stedet for aflyste Dååth og det skete med dybt sugende stød, der vækkede kroppen effektivt nok. Men det gjorde de med musik så ensformig, at hovedet kunne headbange i søvne.

Hyperaktive strandløver
På Odeon var det australske Parkway Drive, der havde tjansen. At den ene af medlemmerne sad i rullestol efter en surfer-ulykke forhindrede ikke disse hyperaktive strandløver i at levere growlende speedsurf, så selv de mest drukdøde måtte spjætte et lille spjæt inden ensformigheden slog dem ud igen.

På Cosmopol viste den brasilianske Karina Buhr sig at være charmerende i sit glitrende trikot omgivet af dygtige musikere.

Desværre var hun langt bedre til at ligge på knæ foran musikerne og slå på koklokke end til at synge.

Steril verdensmusik
Så var nogle timer senere mere fut i en niche, da Zun Zun Egui fra Bristol gik på scenen. Sangeren Kushal Gaya sang på et uforståeligt sprog. Velsagtens som en del af opskriften på at skabe en verdensmusik, der kan leve op til navnet.

Altså ikke være en nedværdigende overskrift for alt, hvad der kommer fra de varme lande, men en regulær klodehybrid.

Så Zun Zun Egui leverede en stramt spillet globalmusik, hvor afrikansk mali-guitar, asiatiske rytmer, latinamerikanske stemninger og meget andet godt fandt sammen i et udtryk, der var originalt og velspillet, men paradoksalt nok også lige så sterilt som det var livligt.

Sjovere på scenen end hos publikum

Det var simpelthen forskellen på natur og laboratorium, på teori og praksis.

Man kan godt skabe musikkens svar på esperanto, men at lave et sprog er ikke det samme som at få folk til at tale det.

Det var med garanti sjovere at være Zun Zun Egui og opfinde ny verdensmusik end det var at være publikum og skulle høre på den.

TEMA IBYENs Roskilde-site

Tilmeld dig IBYENs Roskilde-nyhedsbrev og få Roskildenyheder i din mailboks

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce