De første 900 år havde Jellingstenene det sådan set fint nok.

Det var først, da man for godt og vel 100 år siden begyndte at bruge fossile brændstoffer, at nedbrydningen for alvor satte ind. De to ældgamle runesten i Jelling er gevaldigt plaget af syreregn.

De slides også af vejr og vind – indimellem udsættes de sågar for hærværk – og nu skal det være slut.

LÆS OGSÅSeneste nyt fra Jelling: L'et er væk, G'et er på vej

I årevis har man talt om, at de to nationalklenodier burde have et beskyttende glashus omkring sig, og nu ser det ud til, at Kulturarvsstyrelsen og Nationalmuseet langt om længe går i gang med at overdække monumenterne, som i øvrigt befinder sig på Unescos liste over verdensarv.

Et lukket miljø
»Den tæring, der har været på stenene de sidste 100 år, er måske halvdelen af, hvad det har været sammenlagt de sidste 1.000 år. Altså går de ekstremt hurtigt i stykker nu«, siger Mads Dengsø Jessen til Ritzau.

Han er arkæolog på Jellingprojektet og tilføjer: »Efter overdækningen skulle de gerne overhovedet ikke kunne gå i stykker mere. Så bliver det et lukket miljø med styring af temperatur og luftfugtighed inde i huset«.