Annonce
Annonce
Annonce
Kultur 13. jul. 2012 KL. 10.59

Vatikanet insisterer: Paven lækker ikke

Paven raser over latrinære satirebilleder fra tysk magasin.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
Det tyske magasin Titanic afslører på forsiden af sit seneste nummer, hvem der på det seneste har lækket følsomme oplysninger fra Vatikanet.

'Halleluja i Vatikanet - Det utætte sted er fundet!', lyder teksten, som er skrevet oven på et foto af pave Benedikt XVI iført sine fineste pavegevandter.

I skridthøjde har en gul væske gennemblødt det hvide stof.

Paven har forbudt forside
Den forside bryder paven sig ikke om. Han har i al hast fået nedlagt forbud mod forsiden. Og mod bagsiden af samme nummer, som viser paven bagfra med et brunt bremsespor ned over sit hvidklædte og guddommelige haleparti. »Endnu en læk er fundet«, står der.

Titanic er (hvis man ikke allerede har regnet det ud) et satirisk magasin. Men der er grænser for, hvor meget fis man må lave med paven.

LÆS OGSÅ Pavens spindoktor er fra USA og går med jernkæde om låret

Pavevitsen »overskrider enhver grad af anstændighed«, udtaler den katolske kirke, som har hyret en advokat i Bonn til at slæbe Titanic i retten. Det tager chefredaktør Leo Fischer med højt humør.

Paven elsker fanta

Han kalder reaktionen for en »kæmpe misforståelse«, idet den gule plet på pavens tøj bestemt ikke skal tolkes som et tegn på pavens manglende evne til at holde på vandet. Pletten skyldes derimod, at paven - under fejringen af, at lækagesagen endelig er opklaret - har spildt noget Fanta ned ad sig.

»Alle ved, at paven elsker Fanta«, som Fischer siger.

Vil forfølge sagen til dommedag

Hvad det så er, paven har spildt ned ad sig på bagsiden, har chefredaktøren så vidt vides endnu ikke givet nogen forklaring på. Han har derimod meddelt, at han vil forsvare sig indædt: »I yderste fald vil jeg forfølge sagen helt til dommedag«.

LÆS OGSÅ Kunstner vil give paven en ansigtsløftning

Leo Fischer bakkes op af det tyske journalistforbund. Det er helt ude i hampen at forbyde de billeder af paven, mener formand Michael Konken.

»Man kan altid diskutere, hvor smagfuldt det er, men fremstillingen falder ind under satirefriheden«, siger han ifølge spiegel.online.